- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 17. Tromsø amt /
126

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

TROMSØ AMT

3,5. Koliies. Udt. ka lines.

Efter Udt. kan lste Led ikke være kollr m., Fjeldkoli. Derimod kan
det være kol n., Knl; Navnet kan da betyde: et Nes med sort Farve eller
et Nes, hvor der har været brændt Kul. Jfr. Navne som Kolberg og Kolaas.
I Balsfjorden bruges ikke LTdt. med «tykt» 1 uden efter s.

4. Storbngten. Udt. sto’rbokta.

I den sidste Matr. skr. Storbugt.

5. Tømmernes. Udt. tømmernes.

Iste Led betegner som sædvanlig, at der paa Stedet har været god
Tømmerskog, eller at der her har pleiet at ligge Oplag af Tømmer.

6. Hestnes nordre. Udt. hæ’ssnes. Kaldes ogsaa lm
man.’tys-liæssnes i Modsætning til GN. 68.

Hestnes er et meget almindeligt Gaardnavn, som undertiden kan have
sin Oprindelse af Fjeldnavnet Hesten, men oftest ligesom Hestvik o. lign.
etat forklare af, at Stedet har været brugt til Havnegang for Heste.
Bumands-i det ene Daglignavn hentyder til, at det har været beboet af en Nordmand,
samtidig med at søndre Hestnes (GN. 68) paa den anden Side af Fjorden
eiedes af en Fin.

7. Svartnes ytre. Udt. sva"rtnes.

Jfr. GN. 3, 5.

7.3. Svartneskjosen. Kaldes Jço’sen.

Af kj oss m., en smal Vik (Indl. S. 60).

8. Svartnes indre. Kaldes alm. lavangen.

Om Daglignavnet se Trondenes GN. 24. Her er det vel indkommet ved
Opkaldelse.

9. 10. Laksvand ytre og indre. Udt. laksvattn.

Har Navn efter et nær indenfor Kysten liggende Vand, hvori Laxen
gaar op (Helland II S. 248). — I den sidste Matr. skr. Laksvatn.

9.4. Kantornes. Udt. kantornes.

Kantor- er vel her den alm. Udtaleform af Kontor- (som det ogsaa
skrives paa AK.). Stedet har da faaet Navn af, at der her har været et
Handelskontor.

9.5. Ørnes. Udt. ørnes.

Iste Led er sandsynlig øyrr f., Øre, Banke af Grus og Sand (Indl S. 88).
Efter Kartet er der Grundinger udenfor Neset.

10,5. Naustnes. Udt. naussnes.

Af naust n., Nøst (Indl. S. 68).

ti. Tomasjorden ytre. Udt. tammasjdra.

I den sidste Matr. skr. Tomasjord.

12. Elvebakken. Udt. æivbakken.

Ligger ved Udløbet af en liden Elv; bakk i bruges her som saa ofte i
Betydningen: Elvebred (Indl. S. 43).

13. Tomasjorden indre.

Se GN. 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/17/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free