Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. BALSF JOEDEN
127
13. 1. Mælen. Udt. mæ’len.
Af melr m., Mæl, Sandbakke eller Lerbakke ved en Elv (Indl. S. 67).
14. Seljelvnes ytre. Udt. s&lljælvnes.
Ved Seljelven, hvis Navn er dannet af Trænavnet selj a.
15. Haakstad. Udt. hakksta.
Nyt Navn, formodentlig indkommet ved Opkaldelse, f. Ex. efter
Hok-stad i Tønset, se Bd. III S. 394.
16. Lakselvsletten. Udt. laksælvslætta.
Ligger oppe i Landet ved Lakselven, som gaar østover til Ulsfjorden. —
I den sidste Matr. skr. Lakselvsletta.
17. Molbakken. Udt. mo bakken.
18. Seljelvnes indre.
Se GN. 14.
19. Kvitbergbakken. Udt. kvVtbairbakken.
Kviteberg og Kvitberg forekommer ofte som Gaardnavne, i dette Amt
ogsaa i Tromsøsundet, i Lyngen og i Kvænangen. Det betegner et Berg med
hvidagtig Stenart. Om sidste Led se GN. 12.
20. Havnnes. Udt. hammv.es.
Findes ogsaa i Skjervø og flere Steder. Maa forstaaes om et Nes,
indenfor hvilket der er Havn for Fartøier. — I den sidste Matr. skr. Hamnnes.
21. Musnes. Udt. nmsnh-
Til Forklaring af 1ste Led kunde man enten tænke paa Elvenavnet
Musa, som har været meget almindeligt i sydligere Dele af Landet (NE. S.
166), eller snarere paa et Persontilnavn eller Familienavnet Muus. Jfr.
Tromsøsundet GN. 97.
22. Forskognes. Udt. farrskögnes.
For- er her som sædvanlig Trænavnet f u r a.
23. Jernberget. Udt. jærnb&rge.
Navnet sigter formodentlig til et Berg i Nærheden, som indeholder
Jernerts.
24. Yollan. Udt. ma lian.’
Bestemt Flt. af v q 11 r m., Vold (Indl. S. 87).
25. Vollabakken. Udt. cäHlabakken.
26. Bomstad. Udt. bommsta.
Nydannet Navn. Skal have sin Grund i, at der her har været Plads
for en Bom i Elven.
26,1—3. Bakkeringen. Udt. bdkkeringen.
E i n g r bruges ofte i Navnene om Lokaliteter, som har noget afrundet
ved sig (Indl. S. 70). Hvorledes det er at forstaa i denne Sammensætning,
kan jeg ikke sikkert afgjøre.
26,4. Smørpund. Udt. smø’rpün,n,.
Hører vel til den Klasse Gaardnavne, som betegner Størrelsen af den
Afgift eller Landskyld, som betaltes af Jordeiendommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
