Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
TROMSØ AMT
17. 7. Keine. Udt. rein.
Af rein f., Rein, Græskant (Indl. S. 70), maaske ogsaa brugt om en Li
med maadelig Helding (Bd. XV S. 147). Findes navnlig ofte som Gaardnavn
omkring Trondhjemsfjorden; i Buksnes og i Flakstad i Formen Reine, som
vel er Flt. (Bd. XVI S. 3321. Da Gaarden her vist er temmelig ung, kan det
være sandsynligt, at Navnet er kommet hid ved Opkaldelse.
18. Kaldsletten. Udt. JcaUdætta. — Kalleslet 1610.
Kalleslette 1614. Kalleslet 1723.
Er formodentlig *Kaldaslétta, den kolde Slette. Der findes ikke
faa Navne, sms. med Adj. kal dr. — I den sidste Matr. skr. Kaldsletta.
18,4. Træsletten. Udt. treslcetta.
Formodentlig sms. med t r é n., Træ. Det er tænkeligt, at det staar i
Modsætningsforhold til det foreg. Navn, betegnende Stedet som lunere paa
Grund af Trævæxt. — I den sidste Matr. skr. Træsletta.
18 , 18. Kaldslettens Ålmenning’. Kaldes lcuhåirja.
Daglignavnet er bestemt Flt. af Kuberg. Samme Navn er GN. 43,1.
Jfr. Kuberget i Skjørn og i Ankenes, hvorom Bd. XVI S. 285 bemerkes, at
det sandsynlig ikke har noget med Ku, Ko, at gjøre, men snarere er opstaaet
af Kuvberg, af det i Bygdemaalene bevarede Kuv m., rund Top eller
For-høining, Pukkel, jfr. oldn. küföttr, rundt ophøiet, konvex. Denne
Forklaring synes i Ankenes at passe til Formen af et Fjeld ved Gaarden, og det
samme synes ogsaa at være Tilfælde her. Jfr. ogsaa Navnet Kuvaas og Kuv,
Kuven i Navne paa Fjelde og Holmer. Kubjørga er Navn paa et besværligt
Veistykke i Selbu.
19. Berg ytre. Kaldes nö’rbtérg eller norgåren.
’Berg n., Berg, Berggrund (Indl. S. 43).
20. Berg indre. Udt. hærg.
20,3. Tolden. Udt. valjen.
21. Holmesletten. Udt. halmeslætta.
Har Navn af, at der udenfor Gaarden ligger en Holme. Denne har siden
igjen faaet Navn efter Gaarden og kaldes Holmesletholmen. — I den sidste
Matr. skr. Holmesletta.
22. Erikjorden. Udt. eriJckjörm,
23. Sandvik. Udt. sdnr^viha.
Se Kvæfjord GN. 34.
24. Bamfjordnes. Udt. rammfjörnes. — [Raffne fiord 1567],
Rafnefiord, anført som Gaard med 3 Opsiddere 1723. Jfr. Rafnefiord
eller Balsfiord, anført som Bygdenavn 1723.
Ligger paa et Nes ved Mundingen af Ramfjorden, en mod Øst
indgaaende lang og smal Arm af Balsfjorden. Dens gamle Navn har været
* R a f n a f j o r Ö r, sms. med Gen. Flt. af Fnglenavnet rafn. Findes ogsaa
i Kolvereid som Navn paa en Fjordarm og en Gaard (Bd. XV S. 386).
24, 6. Nyrud. Udt. ny’rü.
Nydannet Navn.
25. Huntlbergan. Udt. hö’nyibcérgan.
Findes i Entalsformen Hundberget ogsaa i Sørfjorden; Hundbergneset
heder et Brug under Galnslaatten i Hillesø. Et i Betydning beslægtet Navn
er det. i Haus, i Tusteren, i Nærø og tidligere i Selbu forekommende
Gaardnavn Hundhammer. Iste Led er vel Dyrenavnet h u n d r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
