Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TROMSØSUNDET
145
89,3. Røsnes. Udt. rø’ssnes.
Se GN. 110.
90. Grøtfjord. Udt. grøttfjören. — Grøttfiord 1610. 1614.
Grøtfiord 1723.
Iste Led er grjot n., Sten. I Betydning falder Navnet sammen med
Fjordnavnet Grjötangr, nu Gratangen. Se Ibbestad GN. 42. Navnet
tilhører egentlig en mindre Fjord, som gaar ind paa Nordsiden af Kvaløen.
91. Tronvik. Udt. trö’nnvika. — Thrumuig 1610. Thrumbuig
1614. Tromwig 1723.
Har utvivlsomt Navn af Fjeldet Tromma og skrives ogsaa meget
Tromvik. O. R. Fjeldets Navn er Ordet Tromba, Tromma; det lappiske Navn er
Trummbö, som ogsaa betyder en Tromme (Qvigstad, Lehnw. S. 136). Man
kan derfor ikke henføre det til oldn. t r u m b a f., Rør, Trompet, skjønt Ord
med beslægtet Betydning som stafr, stqng, ltiör o. lign. kan bruges i
Fjeldnavne. Tromma er ogsaa Navn paa en liden, rundagtig Høide paa Øen
Lyen ved Hitteren. M gaar ikke sjelden over til n foran Konsonant; foran
et paafølgende v har man det ogsaa i Tinvik i Brunlanes, af Timbrvik
(Bd. VI S. 316).
92. Gjøssøen. Udt. jø"ssøia. — Giødtzøen 1614. Gisøen 1723
(da øde).
Kan være *Geitisøy, af Mandsnavnet G e i t i r, ligesom Gjøssøen paa
Hitteren (Bd. XIV S. 70. PnSt. S. 87). — I den sidste Matr. skr. Gjøssøy.
93. Soinmersætet. Udt. sö’mmarscete. — Sommersædt 1610.
Sommersede 1614. Sommersæt 1723.
Se GN. 88, 16.
94. Yengsøen. Udt. vcengsøia. — Wengsø 1610. Wengsøen
1614. 1723.
Om dette Navns Betydning kan jeg kun fremsætte Formodninger. 1ste
Led kunde være væn gr in., Fuglevinge; derefter Udbygning paa et Hus.
Navnet maatte isaafald være givet efter en Sammenligning af Øen, særlig
vel dens Fjeldformer, med en Fuglevinge (jfr. Bd. 1 S. 41 om Vængen i
Askim). Man skulde dog ikke isaafald have ventet Gen. i 1ste Led. Man
kunde ogsaa gjette paa en Sammenhæng med Veingan, Navn paa en Gruppe
af 4 smaa Øer i Skagøsund i Karlsø, hvis gamle Navn Veöegak (Flt.) Qvigstad
(Lehnw. S. 346) formoder har været *Veöingar, som dog ogsaa er
vanskeligt at forklare. — I den sidste Matr. skr. Vengsøy.
95. Yengsvik. Udt. væ’ngsvika. — Wengswigen 1723.
Ligger paa Vengsøen.
90. Sandnes. Udt. sctryn/es. — [Sandenes 1567], Sandnes
1610. 1614. Sandnes med Puschewig 1723.
Se Ibbestad GN. 54.
96. 1. Puskevik. Udt. püKsskevika. — Puschewig 1723.
1ste Led hænger formodentlig sammen med Pusk n., Smuds, Rusk.
96.2. Naustbugten. Udt. naiistbokta.
96.3. Gamnielgaarden. Udt. gammelgåren.
Rygh. Gaardnavne XVII.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
