Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. LYNGEN 153
21. Kaafjordelven. Udt. lcå’fjörælva.
Har Navn efter den i Kaafjordens Band udfaldende Elv, ved hvilken
Gaarden ligger.
22. Skatvolden. Udt. shattvåUen.
Iste Led kan vist ikke forklares paa samme Maade som i Tranø GN. 19.
Det kan mulig have en lignende Betydning som i Skattøren, Karlsø GN. 29,
saa at det sigter til, at Stedet er blevet skyldlagt. Snarere er det dog
Skat n., Topenden eller Top og Grene af Træer, især af Furu. — I den sidste
Matr. skr. Skatvollen.
24. Holmen. Udt. halmen.
25. Kaafjorddalen. Udt. ka fjordalen.
Ligger høit oppe ved Kaafjordelven.
26. Haakjerringberget. Udt. ha/çærringbcÉrje.
Af Haakjerring f., et Slags stor Hai, oldn. håkerling. I Tranø er
der en liden Gaardpart, som heder Haakjerringfj eldet. Det kan være
Sam-menligningsnavne, jfr. Trana GN. 19 og Torsken GN. 24, idet et Bjerg efter
sin Form er sammenlignet med en Haakjerring.
27. Isijeld. Udt. i.sfjællj.
Har Navn efter et høit Fjeld, af Lapperne kaldet Isavarre. — I den
sidste Matr. skr. Isfjell.
28. Skarvdalen. Udt. skarvdalen. — Scharffdallen 1723.
Ogsaa Navn paa en større Elvedal, som ved Gaarden munder ud i Kaa-
fjorden. Navnet kan komme af et Fjeldnavn Skarven, som forekommer paa
mange Steder rundt omkring i Landet, eller direkte af Ordet Skarv n., nøgen
Fjeldgrund, et Bjerg, hvorpaa intet voxer. Da der findes et Elvenavn Skarva
(se NE. S. 214), dannet af den samme Stamme, er det muligt, men mindre
sandsynligt, at Elven her kan have havt det samme Navn, og Dalens være
afledet deraf. Væsentlig samme Navn er Skarvedalen i Lesje, Øiestad,
I. Holmedal og Sundalen, som vel oftest kommer af Elvenavnet.
29. Løkvolden. Udt. lø kvallen.
Iste Led er vel Løk m., oldn. læ kr, Bæk, Vanddrag; især om dybe og
stillerindende Bække; ogsaa en Pyt eller Vandsamling i en Sump (Aasen).
Jfr. Kvænangen GN. 36, 2. — I den sidste Matr. skr. Løkvollen.
30. Mandalen. Udt. md Todalen. — Mandalen 1723.
Sandsynlig dannet af et Fjeldnavn Manden, som oftere forekommer,
ogsaa i dette Amt. Noget længere mod Vest, indenfor Bunden af
Lyngen-fjorden findes saaledes et høit Fjeld ved Navn Mandfjeldet.
31. Storvolden. Udt. stö’r vallen.
I den sidste Matr. skr. Storvollen.
32. Dalen. Kaldes maaske kun med det lappiske Navn
cClcka-vagge.
Akkavagge betyder Kjerringdalen.
33. Kjerringdalen. Udt. hee rringdalen.
Ligger ved Kjerringdalselven, Tverelv til Mandalselven og forskjellig fra
en større Elv af samme Navn, som paa Fjeldet falder ud i Skibotnelven.
Maaske har Dalen Navn af et Fjeld Kjerringen, et hyppigt Fjeldnavn.
34. Tandet. Udt. ra’w?
TJdtaleformen er formodentlig lappisk Udt. af Skriftsprogformen. — I
den sidste Matr. skr. Vatnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
