Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. KAKLSØ
163
7. Eidstrand. Udt. ei strama.
7,4. Baatnes. Udt. bd ines.
Findes ogsaa i Vannelven, i Tingvold, i Bindalen, paa Vega og i
Nordreisen. Navnet kan have sin Grund i, at Nesets Form er sammenlignet med
en Baad, eller det kan sigte til, at det har været almindeligt at lægge til der
med Baade.
8. Lenangen søndre. Kaldes sø’rlénangen. — [Soder Lenang
1567]. Sørlennanger 1610. Soer Lenanger 1723.
Se GN. 4.
8. 1. Ørbugten. Udt. ørbokta.
Af ø y r r f., Øre, Banke af Grus og Sand (Indl. S. 88). Der gaar her
en Grunding tvert over Lenangen.
9. Gammelgaarden. Udt. gdmmelgåren.
10. Ravik. Udt. rä’viJca.
Findes ogsaa i Aafjorden og i Gildeskaal. lste Led er vel Bad n.,
oldn. r o S f., stor Grusbanke, Jordryg (Indl. S. 73).
11. Lattervikskjæret. Udt. IdtterviksjoÉre.
12. Lattervik. Udt. lattervika.
lste Led er sandsynlig 1 å t r n., idet Vokalen kan være forkortet, fordi
Hovedtonen engang har ligget, paa anden Stavelse. L å t r, Liggested, bruges
i Stedsnavne om Steder, hvor Sælen pleier at gaa op paa Land og ligge, og
hvor der af den Grund er Leilighed til at fange den. Det er vel især det
Skjær, hvorefter GN. 11 har Navn, som har været en saadan Fangstplads.
13. Selnes. Udt. sce’llnes. — [Selienes 1567], Selnes 1610.
1614. 1723.
Ligger et godt Stykke fra GN. 12 og har vel intet med Dyrenavnet
seir at gjøre, men er, som ogsaa Skrivemaaden af 1567 antyder, dannet af
Trænavnet selja. Se Ibbestad GN. 28.
14. Jægervandet. Udt. jæ’gervame. — Jegeruatten 1610.
1614. 1723.
Ligger ved Ulsfj orden og ved det korte Afløb fra det strax indenfor
liggende Jægervand. Betydningen af dette Sønavn, som maa være temmelig
gammelt, er usikker. Det kan vist ei sammenstilles med det svenske Jägern
i Södermanland, som Hellquist, Sv. Sjönamn S. 277, forklarer som opstaaet
af Præpositionen i og Sønavn et Hägern. Det er maaske tænkeligt, at lste
Led kunde indeholde et Familjenavn eller Tilnavn; en Vincentius Jegher
nævnes ved 1522 i Bergen (NRJ. III S. 639). Udtaleformen er, som det sees,
udgaaet fra den nyere Skriftform, en Følge af Sprogblandingen i disse Egne.
— I den sidste Matr. skr. Jægervatuet.
15. Bakkelby. Udt. bdlcJcebij. — Bacheby 1610. 1614.
Bache-bve 1723.
16. Ulsnesvik. Udt. ö’Hsnesvika.
17. Ulsnesi Udt. ö’ßsnes. — [Visnes 1567],
Ligger paa et paa østsiden af Ulsfjorden sterkt fremskydende Nes.
Navnet hænger selvfølgelig sammen med Fjordens Navn, enten saaledes at
det er en forkortet Sammensætning med dette eller en sideordnet Dannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
