Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
TROMSØ AMT
3, 1. Kvalvaag. Udt. Tcvalvåg.
Et ofte forekommende Stedsnavn i Kystegnene; betyder en Yaag, livor
Hval pleier at gaa ind og blive fanget. Jfr. Lyngen GN. 75.
3.3. Kolvik. Udt. JcallviJca.
Iste Led er vel kollr m., en Fjeldkol.
3. 7. Sengskroken. Udt. s<É’ngskroken.
Iste Led er vel det samme som i Sengsskjær i Salen og i Askvold,
Sengsdraget i Luro og Sengsholmen paa to Steder i Rodø. Det er
formodentlig Gen. af sæöingr m., Graamaase, larus canus. Samme Ord er vel
Sengen, tildels udt. Seingjen, som Navn paa Smaaøer og Holmer. Det er
muligt, at der kan være en Holme af dette Navn udenfor Gaarden, og at
Gaardnavnet skriver sig deraf. Jfr. Bd. XVI S. 155. Sidste Led er krökr
m., Krog, Krumning (Indl. S. 62), her vel sigtende til en Indbøining af
Kysten.
4. Hamre indre. Kaldes mcéllajöra. — Inder Hammer 1723.
Daglignavnet betyder: Mellemjorden, Midtgaarden.
5. Kammen. .Udt. Teammen. — Gammen 1723.
Er Ordet kamin m., Kam, brugt i Gaardnavne efter dets Anvendelse
om takkede Fjeld- og Høiderygge (Indl. S. 59).
6. Grundfjord nordre. Udt. gritnßifjören. — Grundefiord 1610.
1614. Nord Grundfiord 1723.
*GrunnifjorSr, den grunde Fjord. Navnet findes ogsaa i
Tys-fjorden, i Skjervø og i Hadsel, paa det sidste Sted i Formen Grundfør (Bd.
XVI S. 361). Jfr. ogsaa Lenviken GN. 86. Søndre Grundfjord er GN. 14,
som ligger langt mod Vest herfra. Her paa Kysten bruges ofte Betegnelserne
Syd og Nord for Vest og Øst. — GN. 6—16 ligger paa Ringvasøen. — I den
sidste Matr. skr. Grunnfjorden.
6,2. Brennes. Udt. bræmmes.
Maa være sms. af brenna f, Brænding, et Stykke Land, som ved
Brænding er gjort skikket til Dyrkning (Indl S. 45), og nes n.
6.4. Stakken. Udt. sta’h’ken.
Er Ordet s t a k k r m., Ståk (Indl. S. 79). Er formodentlig her egentlig
Fjeldnavn. Som saadant findes det her i Amtet f. Ex. i Stakken paa Andørja
i Ibbestad.
6,6. Grotvolden. Udt. grø’ttvallen.
Iste Led er vel grjot n., Sten, hentydende til stenet Jordsmon (Indl.
S. 52). — I den sidste Matr. skr. Grøtvollen.
7. Daafjord. Udt. dafjören. — Lierbow eller Daugfiord 1614.
Daafiorden 1723 (da under Helgø).
Har Navn af en dyb Fjord, nær hvis Bund den ligger. Samme
Fjord-navn har man paa Vestsiden af Stord i Søndhordland. N. Fjordn. S. 73
sammenstilles dette Fjordnavn med Daavanger paa Askoen nordenfor Bergen
ved Bunden af den dybe Daavangervaag. «Der bliver vist Grund til at tro, at
der i alle tre Tilfælde staar et usammensat Fjordnavn bag de nu brugte
sammensatte Navne.> O. R. formoder (i en Notits i Matr. ved Askøen GN.
23), at dette maa henføres til dqf f., Spyd. Allerede paa Grund af
Overensstemmelsen af disse Navne kan der ikke blive Spørgsmaal om at aflede
Navnet her af Daavøen (GN. 8), en i Fjordens Munding liggende 0, og denne
har desuden ikke nogen synderlig Lighed med et Spyd. Navnet maa have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
