Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
TROMSØ AMT
14,3. Jøvik. Udt. jøvika.
En af de flere Nutidsformer af det gamle D j u p v i k, den dybe Vik.
15. Ribbenes. Udt. reilenes. — Rebbenes [1567], 1610. 1614.
1723.
Qvigstad formoder (Lehnw. S. 275), at Iste Led er det forsvundne
Gaardnavn Ribby, Rybby, som nævnes i Norske Rigsregistr. III S. 538. 545, 1598.
Senere har dog Hr. Qvigstad meddelt mig, at denne Gaard maa søges
sydøstligst paa Kvaløen ved Sandsund i det Strøg, hvor man nu har Finland,
Finnes og Finvik. Endnu 1723 nævnes «Findsnes med Riberbye» (se
Tromsøsundet GN. 73). Navnet Ribbenes kan derfor ikke have noget at gjøre med
dette Gaardnavn. Ogsaa den overensstemmende Skriftform i de ældre
Jordebøger synes at vise dette; de gjør det ogsaa sandsynligt, at Navnet i Iste
Stavelse rigtig bør skrives med e, ikke med i. En mulig Forklaring er, at Iste
Led er R e b b i, formodentlig en Kjæleform af Mandsnavnet R e f r, som man
antagelig har i Rebberud i Flesberg og i Rebbestad i Ørsten, Se PnSt. S.
199 f., jfr. Bd. V S. 403 og XIII S. 89. Ogsaa Rebbestad udtales nu med
lukt e i Iste Stavelse. Det kan ogsaa merkes, at der er Spor til, at r e b b i
i oldn. har været brugt som Navn paa Ræven (se Fritzner2 III S. 47). —
Gaarden ligger tilligemed GN. 17 og 19 og Tromsosundet GN. 102—104 paa
den store 0, som efter den kaldes Ribbenesøen.
15,2. Vårvik. Udt. varvika.
Findes ogsaa i Tingvold og i Hadsel. Det kan være *V(jrÖuvik, af
v a r ö a f, Varde, Sømerke, hvoraf de ofte brugte Ønavne Varøen og V
ar-holmen ogsaa i Regelen maa afledes.
16. Hersøen. Udt. häi’rsøia. — [Herredzøø 1567], Herritzo
1610. 1614. Hersøen 1723.
Sandsynlig samme Navn som Hersø i Hillesø (GN. 24), se dette. Begge
Øer har ogsaa samme Navn i Lappisk (Qvigstad, Lehnw. S. 93). — I den
sidste Matr. skr. Hersøy.
17. Toftefjord. Udt. tafftefjören. — Toftefiord 1723.
Iste Led maa vel være t o p t f., Hustomt (Indl. S. 82). Jfr. Toftesund
i Sande Sdm. og Taftesund i Borgund (Bd. XIII S. 27. 193). Gaarden har
Navn af en liden, smal Fjord paa Nordøstsiden af Ribbenesøen.
17,2. Toftefjordneset. Udt. tafftefjornese.
Ligger paa et fremskydende Nes mellem Toftefjorden og Andamsundet.
18. Andainmen. Udt. dn,njdammen. — Andammen 1723.
Navnet er vel egentlig Fjeldnavn, tilhørende den høie Fjeldryg, som
efter Længden opfylder Andamøen; tildels bruges det ogsaa som Navn
paa Øen. Dette er en langstrakt 0, der gaar som en Kile ind i en dyb
Fjord, som skjærer ind i Ribbenesøen fra Nord og næsten deler Øen i to
Dele. Den skilles fra Ribbenesøen ved ytre og indre Andamsund. Det maa
ansees for sikkert, at sidste Led er ham arr m., Hammer, Berghanimer,
her i best. Form, medens Forklaringen af Iste er mere tvivlsom. Det kan
ligge nær at søge Slægtskab mellem dette Navn og Aamdaam i Ørskog, som
i sidste Led ogsaa sandsynlig indeholder Ordet h a m a r r, og hvis Iste Led
efter S. B.’s Formodning er af samme Stamme som Q m d, det gamle Navn
paa Andøen i Vesteraalen. S. B. antager, at Q m d hænger sammen med
oldn. ama, forulempe, og Bygdemaalenes ama, gnide, skubbe, berøre haardt.
Det kunde da etymologisk betyde: «den (af Hav og Storm) voldsomt skubbede
og forulempede 0.» Se Bd.’ XIII S. 151. XVI S. 411. Nutidsformen af
Andammen kan ikke være til Hinder for at antage, at vi i det har samme
Forled, da Andøen, det gamle Q m d, nu heder a’n,n/X; dog er det noget
paafaldende, at d er bevaret her. Det kan dog ikke siges, at Øen, saaledes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
