Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. SKJERV 0
179
34. 35. Rotsund nordre og sondre. Udt. ra’ttsi’in,n,. — Noer,
Soer Rotsund 1723 (det sidste skyldlagt 1712).
Ligger ved Sundet af samme Navn, som skiller Uløen fra Fastlandet,
og har Navn efter dette. Det kunde ligge nærmest at sammenstille dette
Navn med en Række Stedsnavne med et Forled Rott-, som antagelig hænger
sammen med (h)rjöta, falde, styrte, og Folkespr. Rot n. og Rota f..
Nedstyrtning, Skred. Det maatte isaafald have Hensyn til Skred fra de
omgivende Fjeldsider. Se Bd. IV, 1 S. 149. XIII S. 379. Da imidlertid det
lappiske Navn paa Stedet skal indeholde Begrebet «raaddent, maa man vel
snarere sætte lste Led i Forbindelse med Adj. r o tinn og Folkespr. Rot n.
og Rote m.. Raaddenhed. Med Hensyn til Betydningen kan da sammenlignes
Rottermk, se GN. 24, 2 og Lyngen GN. 93 ; jfr. ogsaa Tromsøsundet GN. 113.
36. Spaakenes. Udt. spakenes. — Spaachenes 1723
(skyldlagt 1721).
Nogen Stamme Spaak- kjender jeg ikke ellers fra Stedsnavne. Det kan
mulig i sin nuværende Form være adskillig afslidt. Formelt maatte det
kunne være ældre * S p å k o n u n e s, af spåkona, Spaakvinde, Troldkvinde.
Det maatte isaafald sigte til, at en saadan engang havde boet paa Stedet, og
kunde sammenlignes med forskjellige andre Stedsnavne, hvis lste Led
betegner Indehaveren af en Bedrift eller Virksomhed.
37. Havnnes. Udt. hämmnes. — Hamnes 1723.
Se Balsfjorden GN. 20. Der er en Fartøihavn nær Gaarden. GN. 37—
40 og 42—46 ligger paa Uløen. — I den sidste Matr. skr. Hamnnes.
38. Storsletten. Udt. stfrrslcetta. — Storslet 1723.
I den sidste Matr. skr. Storsletta.
39. Rakkenes. Udt. takkenese.
Se Karlsø GN. 22,4.
40. Storlnigten. Kaldes slo’rvika.
41. Follesoen lille. Udt. faßesøia. — Foldisøe 1610.
Foldesøen 1614. Store- og Lillefollisøen 1723. Store Foliesøen skal
væsentlig have bestaaet af Jorder, liggende paa den nordre Del af
Uløen.
Navnet findes ogsaa i Askøen, hvor man fra 16de og 17de Aarh. har
Skriftformerne Follißø og Foldisø (Bd. XI S. 282). Det er ikke blevet
forklaret. Det er to smaa Øer, som ligger ved Uløens Nordside mellem denne
og Vorterøen. — I den sidste Matr. skr. Follesøy.
42. Klauvnes. Udt. klaunes.
lste Led er k 1 a u f f., trang Kløft (Indl. S. 60). Findes ikke
andensteds i Sammensætning med nes. Gaarden ligger paa det nordøstlige Hjørne
af Uløen.
43. Kaspermarken. Udt. ka’sspermarka.
Sms. med Mandsnavnet Kasper, alm. norsk Form af Kaspar.
44. Præstberget. Udt. prce’ssbärge.
45. Ulobugten. Udt. iVlebokta.
Har Navn efter en bred Bugt paa Uløens Østside. Uløen er en større 0,
som paa den ene Side skilles fra Fastlandet ved Rotsundet, paa den anden
Side ved Lyngenfjorden. I den sydlige Del er den meget bjergfuld, og her
hæver Uløtinden sig til en Høide af over 1000 M. (Helland II S. 323). Øens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
