Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
TROMSØ AMT
Navn skal efter O. R. udtales ü’løia. Et Ønavn *Uløy findes neppe
andensteds og vilde være vanskeligt at forklare. Ulø kan imidlertid være
opstaaet af * U g 1 ø y, ligesom Uldal i Eidsberg af U g 1 u d a 1 r og Ulberg i
Sigdal af Ugluberg (Bd. I S. 140. V S. 192). Fuglenavnet ugla udtales
ogsaa nu i de fleste Bygdemaal Ula. Derimod er det neppe sandsynligt, at
det kan være det ofte forekommende Ønavn Ulf øy. Thi vistnok er
Ulf-øyjarsund i Høvaag nu blevet til Ulesund (Bd. VIII S. 154); men her
maa den sterke Afslidning være en Følge af Sammensætningen. I Udt. af
selve Ønavnet Ulvøen er v altid bevaret. * U g 1 ø y er et ellers ikke
paa-viseligt- Ønavn. Det er sandsynlig ligefrem sms. med Fuglenavnet ugla; jfr.
Ønavne som Arnø, Hankø, Maasø. — I den sidste Matr. skr. Ulebugten.
4(>. Sæteren. Udt. sce’tra.
Er Ordet sætr n., Sæter, nu alm gaaet over til Hunkjønsord (Indl. S. 74).
4(>. Vorterøen. Udt. varterøia. — [Watherøø 1567 ?]. Wortteroe
1610. 1614.
Er en mindre 0 vestenfor Kaagøen, adskilt fra denne ved Fjorden
Kjølmangen. Det lappiske Navn er Vir’ta, som efter Qvigstad (Lehnw. S.
349) skulde svare til en ældre norsk Form * Vy r te røy. Deraf synes dog
den nuv. Form vanskelig at kunne være fremkommen. Som en Mulighed vil
jeg nævne, at det er nærbeslægtet med Ønavnene Orten i Romsdalen og Urter
ved Utsire, som S. B. forklarer som oldn. *Urpt, * U r p t i r, Værpesteder
for Søfugle, jfr. nyisl. urpt f., Værpning. Iste Led i Ønavnet maa da være
Gen. Ent. af et ældre usms. Ønavn. Som mulig beslægtede Navne kan
nævnes Vortmolen, en Holme ved Grip, og Vortnngen, et Vand paa Rømskogen.
Hvis denne Forklaring er rigtig, betegner Navnet Øen som et Rugested for
Søfugle.
47.2. Djupdalen, tidt. jupdalen.
47.3. Trondalen. Udt. tro’ndalen.
Sms. med Mandsnavnet Trond eller Tron, det gamle J?ron dr (I’ rån dr).
48. Skagen. Udt. skaga.
Ligger nær Nordspidsen af Vorterøen. Kunde opfattes som Dat. af
skagi m., fremstikkende Odde af Land. Men Betoningen er uregelret.
49. Kaagen. Udt. ka gen.
Ligger paa Vestsiden af Øen af samme Navn, en større, bjergfuld 0
med de"høie Kaagtiuder. Dens nordlige Spids kaldes Kaagues, hvor den ved
Kaagsund skilles fra Arnø. Navnet maa egentlig være Ønavn; men om dets
Betydning kan jeg ingen Oplysning give.
49.4. Bugten. Udt. bo’kta.
49.5. Sandnes. Udt. sdrt,nßs.
50. Kvalen. Udt. kva’len.
Kvalen bruges oftere som Navn paa Skjær og Fluer og ligeledes
undertiden som Fjeldnavn; saaledes er der et Fjeld Kvalen paa Vannoen. I disse
Anvendelser udgaar det fra Dyrenavnet b v a 1 r. Det er maaske ogsaa her
egentlig Fjeldnavn.
51. Maursund. Udt. maursünn. — Moersund 1610.
Mor-sund 1614. Moursund 1723.
Ligger ved Sundet af samme Navn, som skiller mellem Kaagen og
Fastlandet, og Navnet tilhører selvfølgelig egentlig Sundet. Den yderste Spids
af Fastlandet mellem Maursundet og Reisentj orden heder Maurnes. Til disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
