Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2:3. SKJERVØ
181
Navnes Forklaring kunde man minde om, at Mauren, Mauran findes brugt
som Skjærnavn. Imidlertid skal der være rent Farvand gjennem Maursundet,
og det er derfor ikke sandsynligt, at Navnet kan forklares deraf. Det kan
ligge nær at sammenligne Fjordnavnet Mauranger i Kvinnherred. Om dette
bemerkes Bd. XI S. 25, at «Iste Led Maur- vel hænger sammen med Adj.
m ø y r r, mør, Folkesprogets maurast, at skjørne, Adj. mauren, sprød, morken,
og Maurvid m., tør, sprød (mauren) Ved i det indre af Naaletræer [brugeligt
i. Ryfylke]. Nærmest i Betydning kommer det vel dette sidste Ord, saaledes
at Maurangr, ligesom Fauskanger i Herlø og Fauskevaag i Trondenes,
opr. kan have betegnet: Fjorden, ved hvilken findes Fausk eller morken,
halvraadden Ved». Imod at følge denne Forklaring ved Navnet Maursund
taler dog, at det er lidet sandsynligt, at der nogensinde har været Naaleskog
her. Sandsynligere er det at antage, at lste Led indeholder Plantenavnet
m a Ö r a, Engerøde, galium boreale, der tidligere spillede en stor Rolle som
Farveplante, hvorfor det er indgaaet i mange Stedsnavne, hvori det nu oftere
er blevet til Maur- som i Maursæter i Hornindalen og i Stryn, i MA. M o 5 r
u-setr. Planten kaldes ogsaa nu i nogle Bygdemaal Maura, Maure (se Aasen
under Modra). I dette samme Strøg har vi ogsaa andre Navne paa
Søterritorier, dannede af Plantenavne, saaledes Moldforviken (GN. 24) og Løksuud
(se under «Forsvundent Navn»).
51,6. Jægtsæte. Udt. j&lctsæte.
Betyder maaske et Sted, hvor man sætter Jægter op; jfr. Baatset n.,
Opsætning af Storbaade (Aasen).
52. 53. Taskeby store og lille. Udt. tassJceby. — Tascheby
1610. 1614. Store, Lille Taschebye 1723 (det sidste da Underbrug
til Præstegaarden).
Iste Led er taska f., Pose, som i de deraf dannede Stedsnavne oftest
synes at sigte til poseformede Udvidelser af Elve eller Sunde (Bd. I S. 326.
XIII S. 190). Undertiden findes det ogsaa brugt om Nes, som i sine Omrids
har Lighed med en Pose, saaledes i Toskenes i Tune (Bd. I S. 291). I den
sidste Betydning maa det ogsaa tages her, idet det aabenbart sigter til den
fra Kaagen mod Øst udskydende Halvø, paa hvilken Gaarden ligger, og som
inderst er smal, men udvider sig udover. Formodentlig har denne Halvø
engang været kaldet "Taska. Sidste Led er byr (bær) m., Gaard
(Indl. S. 47).
54. Kobpollen. Udt. Jcappållen.
Af kobbi m., Sæl, og pollr m,, liden rundagtig Vik med trangt
Indløb (Indl. S. 69). Gaarden ligger ved en Vik mellem Kaagen og den
under frg. GN. omtalte Halvø.
55. Singlen. Udt. singla.
Indeholder antagelig samme Stamme som Singlø i Hvaler. «Det er vel
uvist, om disse Navne hænger sammen med Singl n., grov Sand, der ikke kan
paavises i Oldnorsk.» Se Bd. I S. 262. Smst. S. 398 sammenstilles med
disse Navne yderligere Singelstad og Singelsæter i Tysnes, hvori der
udentvivl ligger et Elvenavn Singla. Dette er efter S. B. vel beslægtet; med
singla, klirre, klingre (Aasen). Se NE. S. 212, jfr. ogsaa Bd. XI S. 177.
Efter AK. falder der en liden Aa ud lidt nordenfor Gaarden. Navnet kan
saaledes ogsaa her opr. være et Elvenavn, som efter Udt. her skulde
foreligge i en sterk Sideform * S i n g 1, om man ikke ogsaa her har et Exempel
paa den i disse Egne saa hyppige Overgang fra tostavelses til enstavelses
Betoning. — GN. 55—66 ligger paa Arnø.
56. Elven. Udt. æ’lva.
Ligger ved Udløbet af en Aa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
