Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
TROMSØ AMT
57. Grandfjord. Udt. grfcvynfjoren. — [Grunefiord 1567],
Grundefiord 1610. Grundfiord 1723.
Se Helgø GN. 6. — I den sidste Matr. skr. Grnnnfjord.
58. Haugnes. Udt. haunes.
* H a u g n e s, af h a u g r m., Haug, eller "Haugane s, ligesom
Haug-nes i Sandsvær og i Dverberg, sms. med Gen. Flt. af samme Ord.
59. Langfjord. Udt. Idngfjören.
Ligger ved en Fjord af samme Navn, som gaar ind paa Sydsiden af
Arnøen.
60. Akkarfjord. Udt. d ld-ar fjor en. — [Åckerfiord 1567],
Aeherfiord 1610. 1614. 1723.
Jfr. GN. 8 og Bjarkø GN. 22. Ligger ved en Arm af Langfjorden.
61. Sotnes. Udt. sortnes.
Iste Led maa være samme Stamme, som man har i Elvenavnene Sota
og Sotaaen (NE. S. 241), nemlig sot n., Sod. Man kan da enten forklare
Navnet som sigtende til en sort Farve paa Bergbnnden paa Neset, hvorved
det vil danne en Modsætning til Navnet Kvitnes (Karlsø GN. 35), som ligger
ligeoverfor Sotnes paa Vannøen paa den anden Side af Fjorden. Eller det
kan, da der her kommer en liden Elv ned fra Fjeldet, være dannet af det før
nævnte Elvenavn Sota.
62. 65. Rækvik søndre og nordre. Udt. ræhvika.
Se Hillesø GN. 20. Gaardene ligger temmelig langt fra hinanden, men
begge aabent mod Havet. Da begge ligge ved Udløbet af Elve, er der ogsaa
her Adgang til at forklare Navnet af Elvenavn. Men rimeligst er det at for
klare det af de paa anf. St. nævnte Ord rek eller reki.
63. Pankekjeilen. Udt. j)dnkék,eila.
Sidste Led er det af Aasen fra Nordland anførte Keila f., smalt Sand,
liden Reude eller Kanal. Det findes ofte i nordlandske Stedsnavne. Om
Betydningen af Iste Led kan jeg ikke give sikker Oplysning, saa meget mere
som der kan være Tvivl om den rette Udt. Det paastaaes nemlig, at alle
Nordmænd deroppe kalder Gaarden Bankekeilen ligesom en Gaard i Loppen
i Vestfinmarken. Det er muligt, at Lappernes Tilbøjelighed til at forvexle b
og p her har spillet ind.
64. Aarvik. Udt. arviha. — [Sckiaawiig 1567], Sehiauigen
1610. 1614. Schiaavigen 1723.
Iste Led er ar, Gen. Ent. af ä f., Aa. Gaarden ligger ved Udløbet af
en liden Elv, som efter de gamle Skriftformer af Gaardnavnet kunde
formodes at have havt Navnet Skjå, et Elvenavn, som har efterladt sig Spor
paa andre Kanter af Landet, og som maaske hænger sammen med s k j år,
gjennemsigtig Hinde (NE. S. 217). Imidlertid er det rimeligere, at det andet
Navn er det samme som Skjaaviken i Hatfjelddalen og i Rødø, som vet maa
forklares af Skjaa m., Skur, Tørringshus (Bd. XVI S. 88. 166).
66. Nygaard. Udt. ny gåren.
66, 1. Tyvdalen. Udt. lç,y*vdalen.
Ligger ved Udløbet af en Elv, som gaar gjennem en Dalstrækning, der
ogsaa kaldes Tyvdalen. Det er mulig, at Elven har hedt Tyvaaen ligesom en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
