Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. NORD HEISES
187
22. Røielselv. Kaldes røielen.
Ligger ved Røielelvens Munding i Reisenelven; Dalen kaldes Røieldalen.
Efter Qvigstad skyldlagt 1779 under Navn af Røielbugten. Gaardens kvænske
Navn skal være kojalu. Dette Navn er formodentlig det oprindelige og det
norske Navn Røielen en Forvanskning deraf.
23. Baskabnt. Udt. ba’sskabutt.
Kvænsk Navn. Sagdes at betyde: < Lorthul» eller <Lortbugt>. O. R.
24. Moskodalen. Udt. mo’ssködalen.
Kvænsk. Efter Qvigstad skyldlagt 1788.
25. Kjelderen. Udt. fætteren.
Jeg kan ingen Oplysning give om Oprindelsen til dette Navn.
26. Pokta. Udt. pakta.
Er efter Qvigstad det kvænske Ord på tka, af lappisk boatka, en
Snevring.
28. Yinnelys. Udt. vi’nnßhjs.
Skal være et Fantasinavn, sammensat af Matrikuleringsmændenes Navne.
30. Sappen. Udt. sa’ppen.
Formodentlig kvænsk.
32. Tørfornes. Udt. tø’rrfårnes [itø\rfårsnes?].
Kunde betyde et Nes med tørre Furutræer. Qvigstad meddeler
imidlertid at have hørt Formen Tørforsnes, og at dette er den rigtige Form
bekræftes ved, at Gaardens kvænske Navn betyder «Tørfos». Dette Navn har
sin Grund i, at der her er en Fos eller et Stryk, som ikke kan passeres med
Flaader ved lav Vandstand.
33. Nyelvholinen. Ogsaa skr. Nyelholmen og udtales maaske
saaledes.
Har Navn af en Tverelv til Reisenelven.
34. Martinusli. Udt. mdrtinusli.
I den sidste Matr. skr. Martinuslid.
35. Amiabakelven. Udt. a’nnabakkælva.
36. Kraaknes. Udt. krå’knes [hørt krakenes, Qvigstad].
Hvis Krakenes er den rette Form, kan det være samme Navn som
Kråknes i Lenviken og Tromsøsundet, se Lenviken GN. 30. Ordet Krake skal
ellers her ogsaa bruges om en Stok med Toller, som lægges paa
Tømmer-flaader, som roes. Kraaknes maatte vel forklares af Fuglenavnet kråka.
37. Samuelelveii. Udt. sa’müelælva.
Kaldes saa efter en stor Sideelv til Reisenelven.
38. Kildal. Udt. \iljjlal.
Er udentvivl Familjenavnet Kildal, som ligefrem er brugt som
Gaardnavn. Paa samme Maade er ogsaa Holmbo her brugt som Gaardnavn.
39. Kildal øvre. Kaldes sa’mueldalen.
40. Kvæiielven. Udt. kvæ’nælva.
Elvenavnet er dannet af Folkenavnet Kvæn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
