Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. KVÆNANGEN
193
35. Strømmen indre. Kaldes lillestraumen eller
straum-bokta.
Har Navn efter Strømmen mellem de to Dele af Kvænangsbotn. Se
GN. 28. I den sidste Matr. skr. Straumen.
35,2. Lokvik. Udt. løkvika.
Jfr. GN. 18 og Lyngen GN. 29.
36. Sørstrommen. Udt. sø" r straumen. — Søerstrømmen 1723.
Ligger paa den vestre Side af Strømmen mellem Hovedfjorden og
Kvænangsbotn. Se GN. 28. — I den sidste Matr. skr. Sørstraumen.
37. Kårvik. Udt. karvika. — Carvigen 1723.
Iste Led er sandsynlig det Ord Kare, hvoraf Kårnes, Lyngen GN. 82 er
forklaret, da Vokajen kan være bleven forkortet paa Grund af
Sammensætningen. En mulig Forklaring er det ogsaa, at Iste Led kunde være karfi m.,
en Art Fartøi; jfr. Navne som Knarvik og Snekvik, som ogsaa er dannede af
Fartøinavne.
38. Rakkenes. Udt. rakkenes.
Se Tromsøsundet GN. 77 og Karlsø GN. 22, 4.
39. Berg. Kaldes salenes.
40. Noklan. Udt. nøkllan. — Nøggelen 1723.
Er en O. Navnet er best. Flt. af Ordet Nykel, Nykjel, som ved
Dissi-milation er opstaaet af oldn. ly kiil m., Nøgel. Flertalsformen maa Navnet
kave faaet ved Anvendelsen som Gaardnavn, medens det i sin opr. Brug som
Navn paa øen maa have havt Entalsform. At Øen i ældre Tid har hedt
* Ly kiil, bestyrkes ved dens lappiske Navn Lçhkkal (Qvigstad, Lehnw.
S. 210). Det er let forstaaelige at den kan have faaet dette Navn paa Grund
af sin Form. Et nær beslægtet Navn er antagelig Løksøen i Gildeskaal, som
Bd. XVI S. 191 formodes at være opstaaet af "Lykilsøy, og som isaafald
gjerne ogsaa opr. kan have hedt * L y k i 11. Jfr. Nøklevandet i Aker, som
Bd. II S. 116 formodes tidligere at have været kaldet Ly kiil, og Løkling i
Finnaas som Fjordnavn (Bd. XI S. 138).
41. Skorpen. Udt. skarpa. — Schaarpen 1723 (skyldlagt 1723).
»Skorpa f. Er en bjergfuld 0 af noget rundagtig Form midt i
Kvænangen. Lignende Udseende har Øer paa andre Steder, som bærer samme
Navn. Saaledes Skorpen i Kinn, i Herø Sdm. og i Herø Ndl. Forøvrigt
findes Skorpa som Ønavn paa flere Steder langs Kysten, undertiden, som i
Bø Ndl., ogsaa som Fjeldnavn. Navnet staar vel i Forbindelse med Skorpa f.,
Skorpe, hvorom Aasen bemerker, at det som Stedsnavn vel har en anden
Betydning, men uvist hvilken. S. B. udtaler (Hist, Tidsskr. I S. 75) den
Formodning, at Navnet tildels kan være opr. * S k a r p a, henvisende til S k a r p a
Hkr. (Unger) 793, som alm. forstaaes om Skorpa i Korsfjorden, Ska r påsker
eller Skorpusker ved Englands Kyst Hkr. 742 og S k a r p ø y, som efter
Munch er Navn paa en af Suderøerne. — I den sidste Matr. skr. Skorpa,
41", 1. Vaage it. Udt. va gen.
41,2. Sandøren. Udt. sdn,n.øra.
Sidste Led er øyrr f., Øre, Sand- eller Grusbanke (Indl. S. 88).
42. Spilderen. Udt. spil\ra. — [Spildrenn 1567], Spilleren
1614. Spilderen 1723.
Se Malangen GN. 3. Er egentlig Navn paa den temmelig store 0 midt
i Kvænangen, paa hvilken denne Gaard og GN. 43 ligger. — I den sidste
Matr. skr. Spildra.
Rygh. Gaardnavne XVII. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
