Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
AKERSHUS
fra MA. kjendte Skriftformer maa have været øy, bliver det vistnok rimeligst
i dette Led at søge Elvenavnet Føisa, der endnu findes brugt paa to Steder
(Yang Hdm. og Skiaaker), jfr. ogsaa Gaardnavnet Føsebækken GN. 75 i
Aremark. Dette Elvenavn er udentvivl at forklare af det hos Aasen anførte Ord
føysa, at drive noget afsted med Larm og Skyndsomhed; der løber en Bæk
østenfor Gaarden. Efter Udtalen med tykt 1 kunde første Led være kalfr,
Kalv, og Bækkens gamle Navn altsaa Kalfføysa. Den i senere Tid mest
brugte Skrivemaade Kalfjøs beror, som det let sees, paa en aabenbart urigtig
Formodning om Navnets Oprindelse. Man finder i ældre Tid (se ovenfor)
ved Siden af det nu brugte Navn ogsaa en Sammensætning deraf med ru8.
Det faar lades uafgjort, om dermed menes en Part af Gaarden, som senere
igjen er gaaet ind under den, eller om Formen med ruð virkelig har været
dens oprindelige Navn, der blevet afkortet ved Sløifning af sidste Led, som
der findes Exempler paa, se nedenfor GN. 124.
18. 1. ßaali. Udt. räli.
Hvilket Ord man her har i 1ste Led, kan ikke afgjøres, naar man ikke
har gamle Skriftformer at støtte sig til, jfr. Indl. S. 69.
19. Lesteberg. Udt. lésstebcfir. — Læistaberg RB. 138 s.
Liste-berrigh St. 5 b. Liistebergh 1578. Lesteberig 1593. 1600.Vi- 1616.
Listeberg 1723.
Leistaberg. Navnet findes foruden her i Krødsherred (ogsaa der skr.
Leistaberg i DN. VIII 160) og i Nore; det Bd. I S. 180 nederst omtalte
Listeberg i Aremark er formodentlig ogsaa det samme Ord. Synes med
Rimelighed at kunne forklares af leistr m., der i Oldn., ligesom endnu i
Folkesproget, brugtes i Betydning af: Sok, Strømpefod. Leistaberg kunde da
være et Berg, som havde faaet dette Navn efter nogen Lighed med en
menneskelig Fod. Til Støtte for denne Formodning kan anføres, at «Læsten» endnu
findes som Fjeldnavn (paa Godøen paa Søndmør og paa Grisvaagøen i Aure).
Paa lignende Maade kunde man nok forklare Lestem i Overhallen og Listfjeld
i Ringsaker samt Listerud i V. Toten; mulig ogsaa Lestestad i Sem (skr.
Leistastaðir i RB. 64).
20. Aiiten. Udt. ø’tten. — i Autne RB. 131. i Autni RB.
133. Outtenn 1578. Ottenn 1593. Otten 1600. Vi- Outten 1723.
Autn n., sandsynligvis en ændret Form af aukn, Øgningsland, ved
Rydning tillagt Land, se Indl. S. 42.
21. Tannum nordre. Udt. tannømm. — i Tunæimi (østre)
DN. I 208, 1339. (østre) RB. 131. 133. i Tunæimum (vestre) RB.
132. Thonnem St. 9. Tonnom 1578. Thanem 1593. 1600.Vi- 1616.
Tanumb 1723.
Túneimr, sms. af tún og heimr. tün er maaske i denne
Sammensætning at forstaa i sin opr. Betydning af Gjerde eller indgjerdet Jord, se
Indl. S. 82. Túneimr findes oftere som Gaardnavn, i Garder Sogn her i
Vestby (GN. 91), i Vestre Bærum, i Brunlanes, i Lardal, i Time, i Kinn, i
Vannelven, i Klæbu og i Sparbuen. Kun paa faa Steder har Navnet bevaret
sin oprindelige Udtale i 1ste Stavelse; i Regelen er det stærkt forandret,
hyppigst saaledes, at ú er gaaet over til langt a (Tanum, Tanem). «Nordres
er tilføiet til Adskillelse fra GN. 91, hvis Navn opr. er det samme, men nu
udtales anderledes.
22. Hol. Udt. hól. — Huoll 1578. Hoell 1593. 1600.7i. 1723.
Ho 11 m.; betyder: randagtig Høide, se Indl. S. 56.
23. Tveiter. Udt. tveitår. — a Þuæitvm DN. III 199, 1345.
a Þueitom RB. 130. a Þuæitum RB. 132. Tueiter JN. 476. Tueder
1593. Thueder 1600. Vi- Tvedter 1700. Tvetter 1723.
Þ veit ar, Flt. af ]) veit f., om hvis Betydning se Indl. S. 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
