Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
5
23. 5. Gørra. Udt. gørr a; ogsaa hørt gefra.
Maa vel staa i Forbindelse med gor n., Dynd, Søle; se Indl. S. 51.
24. Støttum. Udt. stø"ttømm. — i Stuthænnom (maaske rettere
at læse Stuthæimom) DN. V 157, 1348. i Stuttæimum RB. 132.
Stuttæimer (Akk.) RB. 133. Stiittem St. 10. Støttim 1578. 1593.
Stettim OC. 10. Støthim 1600.Vi-
Stutteimr, af Adj. stuttr, kort, og heimr. Findes ogsaa i Hobøl
og i Enebak. En Sammensætning med modsat Betydning, Langeimr,
forekommer oftere.
25. Ode-Nes. Udt. øi"nés. — Ødeneeß St. 9 b. Øyenæs
1723.7A.
* Øydines, kaldet saa i Modsætning til GN. 26, fordi Gaarden engang
har været Underbrug og ubebygget (Ødegaard), se Indl. S. 5.
26. Nes. Udt. nes. — i synstu Nese DN. III 199, 1345.
Medal-nes RB. 254. i mædal Næse RB. 304. Ness 1578. 1593.
1600.Vi-Næss 1723.
Nes. Efter Kartet ser det ud til, at Gaarden har faaet dette Navn,
fordi den ligger paa et Høidefremspring.
27. Revliiig. Udt. révvling. — i Bøflinge RB. 131. Reffleig (!)
St. 9. Reffling 1578. 1600.Vi. 1616. Refling 1723.
Samme Navn i Ringsaker og i N. Aurdal; ogsaa Revlingsvolden i S. Fron
og Røvlingen i Ringebu maa vel høre hid. De to først anførte Navne skrives
a Riflingi DN. I 128, 1315 og fl. St., a Riflingom DN. II 488, 1420.
Dette er sikkert ogsaa den opr. Form her; Navnet har altsaa lydt Riflingr.
Kunde tænkes at være afledet af refill m., hvis Betydning er: lang Strimmel
af Tøi, særlig brugt om Tøistrimler, som fæstes paa en Væg til Pynt. Dette
Ord findes ogsaa selv anvendt i Stedsnavne (f. Ex. Revlan paa Frosten; særlig
ofte brugt som Skjærnavn) og egner sig dertil ligesom andre Ord, der betyde
Strimmel eller uoget lignende, som bjórr, lengja, skekill, strind, áll.
Mindre rimeligt er det vistnok at tænke paa det hos Aasen (under «revla»)
anførte Revling eller det af Ross nævnte Rivling, da disse Ord efter sin
Betydning ere mindre skikkede til Dannelse af Stedsnavne. «Revlingen», mulig
det samme Ord, tindes ogsaa som Navn paa Holmer (Rygge, Brønnø).
28. Rø(l nordre. Udt. rø. — Rudt 1578. 1593. 1600.Vi.
Røed 1723.
Ruð, Rydningen, jfr. No. 4.
29. 31. Hjol ostre og vestre. Udt. jol. — i Hiolæ RB. 131.
Ilioll (Akk.) RB. 244. Hiordt St. 4 b. Hior 1578. lord JN. 474.
Hiordt 1593. 1600.Vi,Vi- 1616. Jord østre og vestre 1723.
Er vistnok intet andet end det vel kjendte Ord hjól n., Hjul. Navnet
sigter vel til noget rundagtigt ved Stedets Situation, som Jordveiens Form
eller f. Ex. en rund Høide; Gaarden synes efter Kartet at ligge paa en saadan.
Findes som Fjeldnavn (Stammaahjolet i Skiaaker). Der skal efter DN. VIII
433 have været en Gaard af samme Navn i Norderhov; ellers haves Ordet neppe
i Gaardnavne. Den Misforstaaelse, som har bevirket den i senere Tid brugte
Skrivemaade Jord, kunde let opstaa, efter at man, allerede i 16de Aarh., havde
begyndt at skrive dette Navn med rd istedetfor med 1.
30. Verpet. Udt. vœ’rpe.
Betoningen viser, at æ her maa være fremkommet ved uren Udtale af
a, og at følgelig den rigtige Form havde været Varpet, af varp n., se Indl.
S. 84. Dets Betydning er her snarest: Røs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
