Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
AKERSHUS
32. Hvitstein. Udt. vi"sstein. — vid Huitastæin RB. 131. i
Huitasteini RB. 304. aa Hwitostæine DN. VRI 284, 1410. Hwittesten
DN. VRI 477, 1510. Huidsteenn 1578. 1593. Huidstien 1600.Vi.
Hvidsteen 1723.
Hvitisteinn, den livide Sten. Forekommer oftere som Gaardnavn,
især omkring Kristianiafjorden; sigter vistnok overalt til en jordfast Sten eller
en Klippehøide af hvidagtig Farve eller med hvide Aarer i.
33. Rustad nordre. Udt. rø’ssta. ■— i Rudzstad (nordre) RB.
129. i Rudstad RB. 131. i Rudstadom RB. 134. Rudstadt St. 9.
Rudstad 1723.Vt.
Ruðstaðr, Rydningspladsen, se Indl. S. 72. «Nordre> tillagt af Hensyn
til en anden Gaard af samme Navn i Bygden, GN. 78.
34. Yastad. Udt. vatsta. — i Vadastodum DN. I 234, 1345.
i Wadastodum DN. V 157, 1348 (her urigtigt henført til Aas Sogn,
ved hvis Grændse Gaarden ligger), i Vadastadom RB. 133. Warstaclt
St. 4 b. Wadstadt 1578. 1593. 1600.Vi. Wadstad 1723.
Vaðastaðir, af det sjeldne Mandsnavn Vaði, der i oldnorske Skrifter
kun forekommer en enkelt Gang (Landn. 306), baaret af en Islænding i
Land-namstiden, Søn af en fra Norge indvandret Maud. Jfr. Bd. 1 S. 115.
35. Linnestad. Udt. linnesta. — Lindestadt 1578. 1593. 1600.
Vi. Lindestad 1700. 1723.
Samme Navn har man i Rakkestad, i Aas, i Stange og i Ramnes.
Gaarden i Aas (GN. 30 der) findes i MA. skrevet Linustaðir og Linæstaðir;
den første Form findes ogsaa i Haraldssønnernes Saga (Forum. s. VII 223.
349), hvor det er usikkert, hvilken af de forskjellige Gaarde af Navnet der
sigtes til. Kan forklares af et Mandsnavn Lini, der findes paa svenske
Runestene (Liljegrens Run-Urkunder No. 1065. 1067); ved Siden af dette
Mandsnavn, der maa være dannet af Adj. lin r, lind, kan der ogsaa godt have
været et tilsvarende Kvindenavn Lina. Jfr. Bd. I S. 106. 398.
36. Fuglegaarden. Udt. faii leg ålen. — Fulegardt 1578.
Fulle-gaardt 1593. Fulgaardt 1600.Vi- Fuglegaard 1700. Fuhlegaarden
1723.
* Fuglagarðr. Gaardnavnet Fuglestad, Fuglstad, der forekommer paa
4 forskjellige Steder i Landet, vækker Formodning om, at der har været et
Mandsnavn Fugli. Spor til et saadant findes i Sverige (Lundgren S. 59);
i Norge kan man kun paa vise fugli som Tilnavn (ogsaa fugl findes brugt
saaledes, K. Rygh S. 16), men Tilnavne pleie ikke at efterlade sig saa mange
Stedsnavne i forskjellige Landsdele, som her er Tilfældet. Mindre rimeligt
synes det ogsaa at udlede Navnet direkte af Fællesordet fugl, en Fugl,
hvilket vistnok er eller kan være det rigtige ved Navne som Fuglli og Fuglerud.
Gaarden er udentvivl opr. en Part af Galby og betegnes ogsaa som saadan i
den anførte Jordebog af 1578.
37. Haugen. Udt. hauen. ■— Hougenn St. 8 b. Houg 1578.
Hougen 1600. Vi. 1723.
Haugrinn, bestemt Form af haugr m., Haug, Høide (se Indl. S. 53).
Formodentlig ogsaa en i noget senere Tid af Galby udskilt Part.
38. 40. Galby østre og vestre. Udt. g&lby. — a Galabæ
DN. IX 154, e. 1350. i Galaby RB. 130 (Parter Þrondar-G. og
Astrida-G.). (nedre) RB. 131. DN. VIII 284, 1410. Galtby (store,
vestre) St. 8 b. Galleby 1557. Galby 1578. 1593. Galbye 1600.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
