Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
7
Vi,Vi- Galbye østre og vestre (til den sidste Gaard Underbrug Anulds
Engen) 1700. 1723.
Galabýr, hvori sidste Led er býr, Gaard. Jeg kjender intet
Stedsnavn ellers i Landet, som kunde formodes at indeholde samme Ordstamme i
Iste Led, uden det forsvundne Grændenavn Galaherað i Vestre Slidre
(nævnt en enkelt Gang, DN. IV 192). Man kunde her nok gjette paa et
Elve-navn, dannet af gala, at gale; dette maatte isaafald have tilhørt den
østenfor Gaarden løbende Bæk, ved hvilken der ogsaa findes et andet Gaardnavn,
der kunde forklares paa samme Maade, Gultvet, GN. 11 i Aas, se dette.
38, 4. Ødegaard en. Skal kaldes bratån.
39. Pyt. Udt. pýtt. — Pøtt 1578. 1593. 1600.x/i. Pydt 1723.
Pyttr m., Vandpyt. Findes som gammelt Gaardnavn ogsaa i Eidsberg
(Bd. I S. 145), paa Tjømø, i Brunlanes (i bestemt Form) og i Sandsvær (i
Flertalsform), tildels udt. Pøtt.
39, 1. Værnlms. Udt. vær nus.
Vistnok temmelig nyt Navn. Kan komme af Mandsuavnet Værn, der
vel er en Forkortelse af det tydske Werner.
41. Ørelbæk. Udt. øWebækk. — i Auridabek RB. 130. Ørbeck
1578. Ørebeek 1593. 1600. Vi. Ørebech 1723.
A u rri ða be k kr, Ørretbækken, oftere brugt som Gaardnavn, se f. Ex.
Bd. I S. 254. 314.
41. 2. Ramme. Udt. ramme.
Kan tænkes dannet af oldn. rammr (h ramm r) m., Lab. «Labben»
kunde da være det Nes i Fjorden, ved hvilket Gaarden ligger, eller den
langstrakte Høide østenfor den. Kan med Hensyn til Formen være Flt. eller Dat.
Ent. Samme Navn er mulig Kame i Etne, der ligger paa et Nes i en Indsø.
42. Toyerod. Udt. to verø. — Tofuærud (2 Gaarde) RB. 130.
Touærudh DN. VIII 359. 360, 1447. 1448. Toffwerud NRJ. I 23.
Thouerud St. 9. Touerødt 1578. Thoffuerud 1593. Thouerudt 1600.
Vi. Tofverud 1700. Toverud 1723.
Tófaruð, af Mandsnavnet Tove (Tó f i).
42,2. Skurva. Udt. skurva.
Forekommer neppe ellers i denne Form; derimod er «Skurven» et ret
almindeligt Navn paa Fjelde og paa Skjær, mulig med den samme Betydning,
som man har i Folkesprogets Skarv n., nøgen Klippe.
43. Grønberg. Udt. grø^nribfår. — i Grønabergi RB. 130. a
Grønæberghe DN. II 523, 1429. Grønnberrig St. 8 b. Grønbereh
1578. Grønberig 1593. 1600. Vi- Grønberg 1723.
Grænaberg, det grønne, græsklædte Berg, modsat nøgent Fjeld.
44. Skog. Udt. skau. — i Skoge RB. 130. a Skoghe DN.
VIII 297, 1420. a Skaghe, Skagsgardana (!) DN. I 626, 1462. Skouff
St. 8 b. Skoff 1578. Schouff 1593. 1600.Vi- Skoug 1723.
Skógr m., Skoven.
44,5. Slutningen. Udt. sluttningen.
Ogsaa i Hobøl (Bd. I S. 386); visselig intet gammelt Navn. Der kunde
være Spørgsmaal, om Ordet ikke her har samme Betydning som i Svensk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
