Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
AKERSHUS
Helding; man har jo ogsaa i det norske Folkesprog Verbet sluta, at hænge
ned, helde, og Adj. slut, heldende.
45. Smedsrød. Udt. sméssrø. — Smidzrudh DN. VIII 334,
1440. Smidtzrud St. 8 b. Smedtzrud 1578. 1593. Smidtzrud 1600.
Va. Smitsrud 1723.
Smiðsruð, af Mandsnavnet Smed (Smiðr), der kan paa vises brugt i
Norge endnu ved Midten af 18de Aarh.
46. Gjekstad. Udt. jcéTcksta. — i Geirsstoðvm, Gerstoð’vm DN.
I 86, 1302. i Geistadum DN. III 362, 1389. Gyckstadt DN. V 818,
153*. Giekstadt 1578. Gieckstad 1593. 1600. x/i. Jegstad 1723.
* G eirsst a ðir, af Mandsnavnet Geirr, forandret paa samme Maade
som i Gjeksrød GN. 17.
47. Li. Udt. li. — Liid RB. 130. Lidt St. 8 b. Liidt 1600.
1/t. Lie 1723.
Li ð (Hlíð) f., Lien.
48. Ekerholt. Udt. eker hølt. — Ækrolt (vestre) DN. V 136,
1345. Ækerholt (østre, vestre) RB. 130. Ækkrolter (vestre, Akk.)
DN. II 523, 1429. Ækerholt (østre, paat. Ækrolt) DN. VIII 337, 1440.
Eigerholt St. 9. Ægerholt 1593. Egirholdt 1600.Vs. Eggerholt 1723.
* Ekruliolt n., af ekra f., vel i dets endnu i Folkesproget brugte
Betydning af gjenlagt Ager, og holt, se Indl. S. 57. Navnet tyder paa, at det
opr. blot har betegnet et Sted paa en anden Gaard.
49. Pepperstad. Udt. péppersta. — i Piprastadom RB. 130.
Peberstad NRJ. I 23. Peberstadt 1578. Peperstad 1593.
1600.Vi-Pebberstad 1700. 1723.
Efter RB. skulde den gamle Form være Piprastaðir. Forklaringen
ganske uvis. Man maa nærmest tænke paa oldn. pipra, bæve, skjelve; Iste
Led kunde da enten være et Tilnavn eller et Elvenavn, dannet af denne
Stamme. Af Vandløb er dog her kun en liden Bæk, som har sit Udspring i
Nærheden. Af pip a r i, Piber, Musikant, kan Navnet neppe forklares, især
fordi det maa antages at være ældre end dette Ords Indførelse i Sproget.
50. Loktaas. Udt. lø’Jctås. — Liftaas RB. 130. Løehttaaß
1578. Løgtaas 1593. 1600. Vi- 1723.
Formen i RB. taler stærkt for, at Iste Leds opr. Endelyd har været ft
eller pt; forøvrigt kan jeg ikke give noget sikkert til Navnets Oplysning.
Fjeldnavnet Loftet og Gaardnavnet Loftaas i Haus kan vanskelig bruges dertil,
da her ikke findes nogen Høide af Betydning; Vokalen i Iste Stavelse i RB.
maatte desuden da være feilskrevet.
51. Ugjestrød. Udt. ujøsstrø (-re). — Ullgestrrud DN. IX
154, e. 1350. Vgestarud RB. 130. Wgestærud, Wgestarud DN. VIII
297, 1420. Vgiæstærud, Vgestærud DN. VIII 302, 1424. Vgestrudt
St. 9, Vgisrud 1578. Vgesterud 1593. Wgestrudt 1600.Vi-
Ugieste-rud 1723.
* Ulfgestsruð, af Mandsnavnet Ulfgestr, der forekommer oftere i
Norge i ældre Tid og allerede i 14de Aarh. havde antaget den afslidte Form
Úgestr, hvori vi have det i dette Gaardnavn (se RB. 72. DN. I 328. III 280.
V 203; i den oprindelige Form haves Navnet i Fornm. s. VIII 274. 396).
Findes ellers i Ugjesteby i Berg Sml., se Bd. I S. 226.
52. 53. Knalstad nordre og sondre. Udt. knællsta. — i
Hnolstadum (søndre) RB. 130. Hnolstad (Akk.) RB. 295 (saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
