Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
9
maa læses paa begge Steder, ikke Huol-, som trykt i Udgaven).
Nal-stad Reg. 62, 1493. Knadstadt (!) 1578. Knaldstad 1593. 1600.
Vi,Vi. (2 Gaarde) 1723.
Usikkert Navn. Den nærmestliggende Forklaring er af kno lir m.,
Bergknold (Indl. S. 61), altsaa Knol lssta ðir. Derfor taler Vokalen o i de
ældste kjendte Skriftformer. Der findes Exempler paa, at Navne, sms. med
staðir, til 1ste Led have Navne paa Fjelde og Høider; men det pleier da
at være noget større Høider.
53,2. Kuliebunden. Udt. Tcalabånn.
Sted, hvor der har været brændt Kul.
54. Lysedal. Udt. lý’ssdæl. — Liusedall 1578. 1593.
Liuße-dall 1600. Vi- Liusedahl 1723.
* Lýsudalr, af Elvenavnet Lýsa, dannet af 1 j ó s, Lys; dette Navn
maatte da den forbiløbende Bæk have havt. Jfr. Bd. I S. 61. 74.
55. Sekkebæk. Udt. sækkebækk. —• i Sækkæbæk DN. V 401,
1427. i Sekkiebek DN. V 576, 1455. Seckestadt (!) 1578.
Secke-beck 1593. 1600. Vi- 1616. Sechebech 1723.
Navnets opr. Form lader sig ikke sikkert bestemme, da det nu kun
kjendes i Former fra 15de Aarh. Formelt er vist intet til Hinder for, at det
kan have lydt Søkkvabekkr og være samme Ord som det i Grímnismál 7
nævnte, Gudinden Saagas Bolig; men dermed er naturligvis ikke givet, at
man ved at give Gaarden Navn har tænkt paa Gudinde Boligen.
Søkkvabekkr maa kunne betyde: den i dybt indskaaret Leie rindende Bæk (jfr.
Indl. under dokk S. 48). Navnet Sækbæk findes i Jylland (Trap, Beskrivelse
af Danmark, 2den Udg., VI 468).
56. Strand. Udt. strann. — Stranndt 1578. 1593. Strand
1600. Vi. 1723.
Strond f., Stranden; har sit Navn af Beliggenheden nær Fjorden.
57. Filtvet. Udt. flltvett. — Fieldtuedt 1578. Feltued 1593.
Felthuedt 1600. Vi. Filtved 1723.
Samme Navn findes i Rakkestad, i Eidsberg (Bd. I S. 101. 149) og i
Hurum og skrives paa disse Steder i MA. paa forskjellige Maader:
Fylju-Jveit, Fil j u {) veit, Filiþveit. Af disse Former er vistnok den
førstnævnte den, der med størst Sandsynlighed kan antages at være den
oprindelige. Den kan forklares af et Elvenavn Fy ljå, der kunde være af samme
Stamme som det, der maa ligge til Grund for Gaardnavnene Folmo og
Fol-berg, GN. 151—153 i Nes Rom., og for Fylingr, der findes som Navn paa
Indsøer og paa Bugter (se herom nærmere Bd. I S. 185). Ogsaa her ved
Gaarden i Vestby findes en Bæk.
58. Bjørnestad. Udt. bjø"nnesta. — i Biornulfstadom RB. 130.
i Biennulfstadum (østre) DN.’ IV 507, 1398. i Biornnwlfsstodhum
(nedre) DN. XV 64, 1447. Biørnnestadt 1578. 1593. Biørnestadt
1600. Vi- Biørnestad 1700. Biørnstad 1723.
Bj Qrnulfsstaöi r, af Mandsnavnet Bjørnulv (Bj ornulfr). Havde
man ikke havt de anførte middelalderske Skriftformer, kunde man lige saa
godt have antaget Bjqrn eller Bjarni for 1ste Led.
59. Rønjul. Udt. rønnjül eller rinnjül. —■ i Ryniolum (østre,
nedre) RB. 130. i Renniola DN. V 576, 1455. Rennill St. 8 b.
Runnelf 1578. Rønduoll 1593. Renildt 1600.Vi- Reinold OC. 22.
Renild 1616. Rønnild 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
