Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
AKERSHUS
Rynjólar, hvori sidste Led utvivlsomt er Plt. af toll m., rundagtig
Høide, se Indl. S. 56. I 1ste Led maa det være rimeligst at søge det gamle
Ord rynja (hrynja), hvis Betydning, ligesom endnu i Folkesproget, var:
falde, styrte ned. Navnet kunde da betegne en Høide, hvorfra der var gaaet
eller oftere gik Skred.
60. Hauger. Udt. hau dér. — a Havgvm DN. I 86, 1302. i
Haughum RB. 131. i Haugum RB. 135. a Haughom DN. V 401,
1427. Hawgher (søndre) DN. V 722, 1500—1530. Roger St. 12. 1578.
Houger 1593. Hougir 1600. Vi. Houger 1723.
Haugar, Flt. af haugr m., Haug, Høide (Indl. S. 53).
61. Torp. Udt. tørp. — Torp 1578. 1593. Thorp 1600.
Vi-Torp 1723.
IJorp n., hvorom se Indl. S. 82.
62. Torfest med Snallum. Udt. tø"rrfæsst. snællømm. —
*) i Þorfestum DN. VRI 298, 1420. Torfest 1578. 1593. Thorfest
I6OO.V2. Torfest 1616. 1723. 2) i Snaldeimum RB. 131. Sneldenn
Reg. 45, 1484. Snale 1578. Snalem 1593. 1600.x/i. Snallemb 1616.
Snallum 1713.
*) * To r fe s tar, hvori sidste Led maa være Flt. af f est r f., der, som
oplyst i Indl. S. 49, findes i flere Stedsnavne og i disse maa antages at
betyde: Havn. Tor- betegner, naar det sættes foran Ord, noget vanskeligt;
man kunde altsaa nok i Navnet lægge Betydningen: den vanskelige Havn.
Der er en endnu benyttet Havn her udenfor, i Krokebugten (Norske Lods I
49). Rigtignok skrives i Brevet af 1420 Þor-, med J), men Brevet er fra en
Tid, da man begyndte at blive usikker i Brugen af dette Tegn og ofte
anvendte det paa urette Sted, hvor der skulde staa t. Navnet er ellers kun
fundet paa Grændsen mellem Fering og Toten, hvor «Tørfestelven» styrter
over Skreia ned i Mjøsen.
2) Snáldeimar, hvori sidste Led er-hei mr. Iste Led kunde være
det Snaald m., der betyder: Snude, Tryne (oldn. s nål dr blot fundet brugt
om Ormens Snude). Beslægtet Navn maaske det nu tabte Snaldzstadir i
Kvernes (AB. 72), der dog nærmest maa forklares af et Mandstilnavn.
63. Kroken. Udt. kroken.
Krókr m, se Indl. S. 62. Her sigter Navnet formodentlig til den
Bugt af Fjorden, ved hvilken Gaarden ligger.
64. Kjære. Udt. ]çcére. — Jfr. i Kiærrahagha RB. 132 s.
Kiere 1723.
* Kjarrir f., Flt. af kjarr, Krat, kratbevoxet Myr, se Indl. S. 60.
Kunde dog ogsaa være Dat. Ent. af Ordet, Kjarri.
64,3. Holvik. Udt. hø"lvih.
Vel af hol n., Hul.
65. Arnestad. Udt. arnesta. — Arnestadt 1578. 1593. 1600.
Vi. Arnestad 1723.
* Arnastaðir eller Arnarstaðir af et af Mandsnavnene Arne eller
Ørn (Arni, Qrn). Det er vel tvivlsomt, om Bygdeudtalen virkelig stemmer
saa nøie med Skriftformen, som opgivet.
65,2. Kjøvangen. Udt. Søvangen.
Ligger ved en trang, som Havn benyttet Bugt. Sidste Led udentvivl
angr m., Bugt (Indl. S. 42); første Led har maaske Sammenhæng med oldn.
kcefa, Folkesproget kjøva, at kvæle, tilstoppe. Paa Kystkartet skrives
Kjøi-vangen; er dette den rigtige Udtale, maa Oprindelsen være en anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
