- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 2. Akershus amt /
38

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

AKERSHUS

Skie Sogn St. 7. 1593. 1600. JN. 104.
Skee JN. 9.

Skeiði, opr. Gaardnavn for Kirkestedet, se nedenfor GN. 77.

Gaardenes Navne: 71. Raaum vestre. — Se No. 70 i
Kraak-stad Sogn.

71,2. Gravengen. Udt. gravænga.

72. Nordby. Udt. nolby. — Nordby (Akk.) RB. 257. Nordby
1578. 1593. I6OO.V1. Nordbye 1723.

Norðbýr, Nordgaarden.

73. Myrer. Udt. mtfrekr. — Myrrer St. 7. 1593. Myrer
17 23. Vi-

* Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.

74. Yaslestad. Udt. vasslesta. — Vatlastad (Akk.) RB. 257.
Vaßlestadt 1578. 1593. 1600. Vi- Waslestad 1723.

Efter RB. skulde den gamle Form være V atlas tað ir, udentvivl samme
Navn som Vatlestad i Sogndal i Sogn. Nærmest ligger det at sætte Iste Led
i Forbindelse med Gaardnavnet Votle i Haus, der efter Udtalen Votlaa er
Dativform i Flt., og Vatlestrømmen 1 søndenfor Bergen. I disse Navne maa
man vel have samme Stamme som i det hos Aasen nævnte Vasle m. (dannet
af vatn), men i en noget anden Betydning end dette Ord (sigtende til
Fugtighed, Yandsyghed paa Stedet eller lignende?). Hvorledes en saadan
Betydning skulde kunne indpasses i en Sammensætning med staðir, bliver dog
usikkert. Det kunde synes at ligge nær, at Vatlastaðir kunde være en
Ændring af Vetrliðastaðir, af Mandsnavnet Vetrliði, nu "Vetle, Vedle;
men at dette Navn skulde have undergaaet saa stærk Forandring allerede
ved 1400, synes mindre troligt.

75. Kjeppestad. Udt. \céppasta. — Kepastad (Akk.) RB. 266.
Keppestadt St. 5. Kiepestad 1593. 1600.V4. 1616. Kieppestad 1723.

Kepastaðir efter RB. At Ordet opr. har enkelt p, bekræftes ogsaa
ved den nuv. Udtale med a, ikke e, i 2den Stavelse. Af et, forøvrigt ellers
ukjendt, Mandstilnavn kepi?

76. Skiseng. Udt. sjí’ssœng. —■ Skieseng 1578. Skießing
1593. Skiedtzeng OC. 10. Skiesing 1600.x/i. Skiedseng 1723.

* Skeiöiseng, sms. med eng f., se følgende No.

77. Ski. Udt. sjí. — Se de ovfr. meddelte Oplysninger om
Sognets Navn, der skriver sig fra denne Gaard, hvor Kirken staar;
af dem fremgaar, at den gamle Navneform er Skeiði. Skie St. 8.
1593. 1600. Vi. 1723.

Skeiði n., afledet af og vel omtrent ligetydigt med skeið n., om hvis
Betydning og Anvendelse i Gaardnavne henvises til Indl. S. 75.

78. Herusti. Udt. hæWresté. — Hareffstig Reg. 88, 1444.
Herrestij 1557. Herriestj 1578. Herustj 1593. Herestj 1600. Vi.
Herrougsti 1700. Herrugstie 1723.

1 Jfr. ogsaa Vaslerydnlngen ved Farris i Brunlanes, og Vaslehøla, Plads i Kikesdalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/2/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free