Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. KRAA KSTAD
39
Efter den forøvrigt i den sene Afskrift noget forvanskede Form fra 1444
kunde man gjette, at den opr. Form har været Háreksstigr, af
Mandsnavnet Haarek (Hårekr). Der lindes ogsaa et andet Tilfælde, hvori dette
Navn som Iste Led har faaet en lignende Udtale i Nutiden, Herstad i Nes
Hdm., der i et Brev i Reg. fra 1446 skrives Harrixsta og i 16de Aarh.
endnu med a i Iste Stavelse. Man kunde ogsaa tænke paa Elvenavnet Hæra
(se Bd. I S. 12); men der Andes her kun rent ubetydelige Bækkeløb. u,
hvormed Navnet nu skrives i 2den Stavelse, viser sig ved at sammenholde de
meddelte ældre Former at være indkommet i senere Tid og maa have sin
Rod i en Skrivfeil eller Misforstaaelse. Sidste Led maa i ethvert Fald være
stigr m., Sti.
79. Midsjo. Udt. mø"ssje. — i Midsio (østre) RB. 116. 295.
Midsiø St. 7. Midsøer 1578. Midßøe 1593. Midßio OG. 25. Medßiø
1600. Vi- Midsiøe 1723.
Miðsjór, af sjór, Sø; betyder: Mellemsjøen. Navnet tilhører antagelig
opr. Søen vestenfor Gaarden, nu efter den kaldet Midsjøvandet, og er at
forklare deraf, at dette er det mellemste af 3 til samme Vasdrag hørende
Smaa-vande; ovenfor «Midsjøens ligger nemlig det noget større Nærevand og
nedenfor det mindre Rullestadvand. Da Gaarden Midsjø ligger mellem
Midsjøvandet og Nærevandet, laa det ellers nær at antage, at Navnets Mening var:
«Gaarden mellem Søerne»; men en Anvendelse af Mið- i Sammensætning i
saadan Betydning vilde være ganske usædvanlig.
80. Lunde. Udt. lunne. — i Lunde DN. IV 374, 1370. a
Lundi RB. 116. Lunnder 1578. 1593. Lunder 1600.Vi- 1723.
Lundi, Dat. af lundr, Lund. Baade Skriftformerne fra MA. og den
nuv. Udtale vise, at dette er den rette Form, og at det er urigtigt, naar man
i de seaere Aarh. har skrevet Lunder, som om Navnet var Flertalsord.
Virkelige Flertalsnavne bevare Endelsen -er i Nutidens Udtale her i Egnen.
80,2. Yashagen. Udt. vdsshågan.
Har sit Navn af Beliggenheden ved Nærevandet.
81. 82. Opsand lille og store. Udt. ó^Tclcsann. — i Vfsondum
DN. IX 161, 1354. Lille Opßanndt St. 7. Opsandt 1578. 1593.
1600.Vå,Vi- Opsand (2 Gaarde) 1723.
Uppsandar, der kan oversættes: Øvre Sander. Gaarden maa være
kaldet saa i Modsætning til Sander-Gaardene (GN. 132—134), der ligge et
Stykke længere nede i Bygden. Sau dar er Flt. af san dr m., Sand.
83. Asgjerrud. Udt. assjærrú. — Asgarud Reg. 45, 1410.
Asgiorudt 1578. Aßgerud 1593. Asgerudt 1600. Vi- Asgierud 1616.
Ascherud 1723.
* Asger ðarruð, af Kvindenavnet Asgerd (Asgerðr). Asgarud i
Reg. kunde lede til at antage Askaruð, af Mandsnavnet Aski (jfr. Indl. S.
37); men dette modsiges af den nuv. Udtale; isaafald maatte nemlig denne
have havt sk, ikke sj. Afskriveren maa have læst Navnet feil i Brevet.
83,2. Eugen. Udt. æ’nga.
83,5. Strævop. Udt. stré’våpp.
c Imperativnavn», se Indl. S. 19.
84. Grøstad. Udt. grø’ssta. — Grødstadt 1578. 1593.
Grøde-stad OC. 51. Grødstadt 1600.Vi. 1616. Groestad 1700. Grøstad
1723.
Se Vestby GN. 9. Her er en liden Bæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
