Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
AKERSHUS
84,6. Helgestad. Udt. hä-ljesta.
* Helgastaðir eller Helgustaðir, af Mandsnavnet Helgi eller
Kvindenavnet Helga, — hvis Navnet er gammelt her, som nok er muligt.
Man kunde ellers tænke paa Opkaldelse efter den betydeligere Gaard
Helgestad i det nærliggende Kroer Sogn i Aas (GN. 76 der).
85. Nes. Udt. nes. — i Nese RB. 116. Neß 1578. 1593.
Ness 1600. Vi- Næss 1723.
Nes n. Paa et i Nærevandet fremspringende Nes.
86. Bækkevar. Udt. bælcfeevål. — Beckeuer 1578. Beckuar
1593. Beckeuar 1600.Vi- 1616/ Becheuard 1723.
* Bekkjarhvarf n. Betydningen maa være: Bækkekrumning, af
hverfa, vende sig, dreie sig; jfr. Gaardnavnet Varløs i Botne, opr.
Hvarf-løysa, der har den modsatte Betydning: Sted, hvor der ikke er nogen
Krumning; denne Gaard ligger nemlig ved en Bæk, som paa en længere
Strækning løber i ret Linie. Navnet Bækkevar findes ogsaa i Askim, i
Eidsberg, i Sem, i Stokke, i Lardal og i Gjerpen (ogsaa paa et Par Steder i
Bohuslen, RB. 336. 367).
87. Bjørke. Udt. bjøVJce. — Biørcke 1578. Biercke 1593.
1600. Vi- Bierke 1723.
Kan være Elvenavnet Bjarka, Birkeelven (jfr. f. Ex. Ullensaker GN.
142), men kunde ogsaa være en i senere Tid ændret Form af birki n.,
birke-bevoxet Sted, se ovfr. GN. 27.
88. Stokstad. Udt. stälcksta. — i Stokstad DN. III 641, 1468.
Stockestadt 1578. Stockstad 1593. Stackstadt 1600. Vi- Stochstad
1723.
Navnet findes paa fl. St. (Hobøl, Ullensaker, Vaage), paa et enkelt Sted
(RB. 292) skrevet Stokkas taðir i MA., men altid ellers Stok s ta ð ir. Dets
Forklaring er uvis; mulig kan 1ste Led være et Elvenavn, dannet af støkk va,
springe, hoppe.
89. Solberg. Udt. sölbcér. — Solbergk 1578. Solberig 1593.
1600. Vi- Soelberg 1723.
* Sólbergar, se GN. 25 ovenfor.
90. Stunner. Udt. stunncér (eller stø’nnær ?). — i Stufnum
RB. 116. Stiwmner DN. III 641, 1468. Stumner St. 8. 1616. 1723.
Stufnar, Flt. af stufn (stofn) m., Træstubbe, se Indl. S. 79. Navnet
findes paa adskillige Steder paa Østlandet, men udtales overalt ellers nu med
mn, ikke med nn, som her.
91. Jørenrud. Udt. jøWenrü. —- Jorundarud RB. 134 (ikke
ganske sikkert, om denne Gaard er ment; anføres i RB. under Aas
Kirke). Jørgenrudt 1578. Jørnrud 1593. Jørnrudt 1600. Vi-
Jørgenrud 1723.
Selv om Anførselen i RB. ikke skulde vedkomme denne Gaard, maa dog
Navnet antages at have lydt Jorundarruð, af Mandsnavnet Jorundr,
altsaa i Oprindelse forskjelligt fra det nu ligelydende GN. 65.
91, 1. Skremma. Udt. shræmma.
Af og til brugt i Navne af nyere Oprindelse. Man finder
Sammensætningerne Bjørneskremma (se Bd. I S. 284 ved GN. 38 i Varteig) og
Ulve-skremma (efter Kartet et andet Navn paa Skremma GN. 97, 8—10 i Aas);
med Støtte i disse kan det formodes, at Navnet kommer af skræma,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
