Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. KRAA KSTAD
41
skræmme, og er givet de vedkommende Steder, fordi der har været opsat et
eller andet Slags Skræmsel for at holde skadelige Dyr borte.
91.2. Bjørnebraaten. Udt. bjønnebråtån.
Her vel snarest af Dyrenavnet Bjørn.
91.3. Myrerliytten. Udt. mýsroérhýtta.
Formodentlig kaldet saa, fordi det engang (som Skovstykke?) har ligget
under Myrer GN. 73.
91,6. Stubberud. Udt. stubberü.
Se Vestby GN. 69, 2.
92. Gjetsjø. Udt. jø’ssje. — Giedsøø 1578. Giedßøe 1593.
Giedsiø 1600. Vi. 1616. Giedsiøe 1723.
* Geitasjór, Gjedesjøen. Navnet tilhører fra først en liden Indsø nær
Gaarden.
92, 1. Høibraaten. Udt. høibråiän.
Iste Led er høy n., Hø, og Meningen: Braate, som benyttes til
Slaatte-land. Vel at adskille fra Høgbraaten, den høitliggende Braate.
92. 2. Sveiiskehytten. Sagdes ogsaa at kaldes Snedkerstuen.
92 , 3. Langebraaten. Udt. langbråtån.
93. Kolrøis. Udt. Tcällrøis. — Kaalerøes 1700. Kaallerøes
1723.
Sidste Led er selvfølgelig det samme Ord, som vi have i GN. 53, Røis.
Udtalen viser, at 1ste Led har havt dobbelt, ikke enkelt 1. Man kunde
derefter snarest formode, at det har været Mandsnavnet Kolli eller
Kvindenavnet Kolla, af hvilke det sidste kjendes i et enkelt Exempel fra Norge
(BK. 46 b) og det første brugtes meget paa Island, hvorhen det maa være
kommet fra Norge, da det findes oftere allerede i Landnamstiden (Landn.
135. 159. 236).
94. Skjegstad. Udt. sjceJcJcstci. — a Skiæghstodum DN. IV
406, 1387. Skiegstadt 1578. 1593. Schiegstadt 1600. Vi- Skiegstad
1723.
Skeggsstaðir, af Mandsnavnet Sk egg r, der findes ikke sjelden brugt
i Norge i MA. ved Siden af det almindeligere Skeggi, se f. Ex. DN. IV 9.
I 353. VI 391. V 396.
94.2. Slora. Udt. slora.
Slor f., der, maaske tilfældigvis, ikke forekommer i nu bevarede
oldnorske Skrifter, bruges efter Aasen i Smaalenene som Fællesord om «en smal
fugtig Flade, en lang Myr». Ross har det desuden fra Egnen om det inderste
af Kristianiafjorden og fra Toten i den nær beslægtede Betydning: «smal
fugtig fed Græsgang, som støder op til et Kjær og ofte staar under Vand».
95. Boger. Udt. Wg&r. — i Boghom DN. IV 156, 1327.
Boger 1578. Bougir 1593. 1600.Vi- 1616. Boufver 1723.
Bugir, Flt. af bugr m., Bøining, Krumning. Gaarden er sandsynligvis
kaldet saa efter den Krumning, som den forbiløbende lille Elv danner lidt
søndenfor den, eller ogsaa efter de to Bugter, som gaa ind fra Søen Langen
strax nordenfor, jfr. Indl. S. 46.
95.3. Mjøvik.
Betyder: Smalvik, af mjór, smal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
