Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
AKERSHUS
95. 7. Kile.
Er vel Dat. af kiil m., smal, dybt indtrængende Bugt; ligger ved Bunden
af en saadan Bugt fra Langen.
95,8. Puugen.
Jfr. Vestby GN. 96.
96. Karlsrud. Udt. kcéllsrú. — Kalzrud RB. 116. Kalsrud
RB. 133. Kalßrud 1578. 1593. Karlsrud OC. 51. Kaldtzrudt 1600.
Vi. Kalsrud 1723.
* Karlsruð, af Mandsnavnet Karl. Udtalen godtgjør, at Iste Led
ikke kan være Mandsnavnet Kal fr, hvilket efter de gamle Skriftformer var
muligt.
97. 98. Bru store og lille. Udt. brú. — Brouf 1593. Brouff
1600.Vi,Vi. Brouf (2 Gaarde) 1723.
* Brú f., Broen. Ligger ved en Bro over den øvre Del af Hobølelvens
Vasdrag. Skrivemaaden Brouf, som har været brugt til den sidste Tid, er et
Exempel paa, hvorledes slet Ortografi fra 16de eller 17de Aarh. kan blive
hængende igjen i Gaardnavnene til Nutiden; «Brouf» i det 16de
Aarhundredes Skrift skal ikke udtrykke anden Udtale end den, som altid har været
brugt, Bru.
99. Greverud. Udt. greverú. — Greiuaruð DN. II 25, 1289.
Greffuerudt 1578. 1593. 1600.Vi. Greverud 1723.
Greifaruð, hvori Iste Led antagelig er greifi, Greve, brugt som
Mandstilnavn; det forekommer som saadant paa Island i MA. (Sturlunga
saga I 322. 324). Navnet findes ogsaa i Oppegaard Sogn (Nesodden GN. 42);
jfr. desuden Bd. I S. 7.
100. Jevik. Udt. jivilc (ogsaa hørt jøvikk). — Gøuigh 1578.
Giøuig 1616. Giøvig 1723.Vi-
* Djúpvík, den dybe Vik; ligger ved en Vik af Seen Langen. Dette
meget ofte forekommende Navn bliver nu gjerne for Iste Leds Vedkommende
i Udtalen afkortet paa forskjellige Maader (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 169).
Hvor j har holdt sig i Udtalen, skrives nu oftest feilagtigt Gj- (Gjøvik,
Gjevik).
101. Fjeld. Udt. fjæll. — Field 1578. 1593. Fieldt
1600.Vi-Field med Brotte 1723.
* Fjall n., Fjeldet. Det 1723 anførte Underbrug Brotte er naturligvis
Broti, Braaten.
102. Krokliol. Udt. IroUl. — Krockull 1578. Kruckull
1593. 1600. Vi- Krokhoell 1723.
* Krókhóll, sms. af krókr m., Krog, Krumning, og hóll m., Haug,
isoleret Høide (jfr. Indl. S. 62. 56). Det første Ord sigter her vistnok til en
Elvekrumning.
103. Sjulerud. Udt. sjutrú. — Sigurdarud RB. 119. Siffuerud
1616. Sifverud 1723. Vi.
Sigurðarruö, af Mandsnavnet Sigurðr, der jo nu paa mange Steder
lyder Sjul, med tykt 1.
104. Siggerud. Udt. siggerii. — Sijgerudt 1578. Sigerud
1593. Sigerudt 1600. Vi- Siggerud 1723.
Siggaruð eller Sigguruð’, af Mandsnavnet Siggi eller Kvindenavnet
Sigga, begge «Kjæleformer> af Navne, begyndende med Sig- (jfr. Indl. S. 37).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
