Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. KRAA KSTAD
43
104. 1. Tangen. Udt. tangen.
105. Taraldrud. Udt. tdrallrú. — Taraldrud 1700. Ta
raids-ru d 1723.
* Þóraldarruð eller Þ óral d aruð, af det gamle Mandsnavn Þó ra ld r,
Þóraldi, der endnu er meget brugt, mest i Formen Tarald. Þ ór al dr var
den almindeligste af de to Former i Norge i MA.
106. Stallerud. Udt. stcéllerü. — Stallerudt 1578. Stallirud
1616. Stallerud 1723.’A-
* Stallaruð. 1ste Led kan være stalli m., der, ligesom stallr m.,
brugtes i det gamle Sprog om den Forhøining i de hedenske Templer, hvorpaa
Gudebillederne vare opstillede; der er Antydninger til, at Ordet ogsaa i andre
Anvendelser har været brugt om noget ophøiet, hvorpaa noget audet er
anbragt (se Oxforderordbogen), ligesom det nu efter Aasen i Nordhordland
bruges om «en ophøiet Flade, en Høi med flad Top». I den nævnte Egn
findes det oftere i nyere Navne; ellers forekommer det kun enkelte Gange,
ligesom her, som 1ste Led, antagelig med samme eller lignende Betydning.
107. Yevelstad. Udt. vauelsta. — Viuulstader RB. 116. i
Viflæstadom RB. 138. Vifflestadt St. 5. Vefflestadt St. 7.
Wøffle-stadt 1578. 1593. 1600.Vi- Wiffuelst.ad OC. 69. Wøfflestad 1616.
Wefvelstad 1723.
Antagelig Yifilsstaöir, af det gamle, forlængst aflagte Mandsnavn
Vi fill, der nu som Iste Led i Gaardnavne har antaget meget forskjellige
Former (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 239—241). Den Udtale, som findes her, er
dog enestaaende og vanskelig at forklare. Viflæstadir i RB. 138 beror
sikkert paa en Forvexling med det Bd. I S. 84 omtalte Navn.
108. Bøler, Udt. bø"Mr. — i Bøie RB. 116. Bøller og
Øde-bøller (forskjellige Gaarde) 1578. Bøllir 1600.Vi. 1616. Bøhler 1723.
Bælir f., Flt. af bceli n., Bosted (Indl. S. 11 f. og 46).
108, 2. Nordengen. Kaldes bø’tdérænga.
108. 7. Brantenborg. Udt. bräntenbørr.
Kan ikke være synderlig gammelt Navn; maaske af Familienavnet Brandt,
jfr. Aas GN. 80, 2.
109. Rud. Udt. rú. — Rud St. 8. Rudt 1578. 1593. 1600.
Vi. Røed 1723.
Ruð n., Rydningen.
110. Haugen. Udt. hauen. — Houg 1578. Hougin 1593.
Hougenn 1600. Vi. Hougen 1723.
Haugrinn, bestemt Form af haugr m., Haug, Høide (Indl. S. 53).
110,2. Mørk. Udt. mørk.
Sandsynligvis gammelt Navn, mork, Skoven, jfr. Vestby GN. 130.
110,4. Almenningen. Udt. almænningen.
Sandsynlig kaldet saa, fordi Jordveien engang har været brugt i
Fællesskab af flere Gaarde.
111. 112. Eikjol lille og store. Udt. É’kjöl (ogsaa hørt iKJçtøl).
— i Æikiole (øvre) DN. IV 406, 1387. i Eikiole RB. 135. Eikiol
(nordre; Akk.) RB. 286. Eker (!) 1557. Ekiøll 1578. Eckioll 1593.
1600.Vi,Va. 1616. Eichiold (2 Gaarde) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
