Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
AKERSHUS
Eikihóll, af eiki n., Sted bevoxet med Eg, og hóll m., rnndagtig
Høide. I senere Tid ved Misforstaaelse af sidste Led skr. Eikjord.
112,3. Sandvolden. Udt. sannvøllen.
113. Holm. Udt. høtm. — a Holme DN. VI 506, 1439. Holm
1593. 1600. Vi. 1723.
Holm r m., se Indl. S. 56.
114. Krakestad. Udt. krakasta. — Krakæstadher DN. II 72,
1306 (trykt efter Afskrift fra 1397). Krackestadt 1578. 1593. 1600.
Vá. Krackestad 1700. Krachelstad (!) 1723.
Krakastaöir, af Mandsnavnet Kr ak i, der brugtes meget alm. i Norge
i den senere Middelalder, men synes at være uddød allerede i 16de Aarh.
114,3. Fossebæk. Udt. fässébækk.
115. Aaraas. Udt. äråss. — (balfua) Aaros RB. 116.
Aar-ros St. 7 b. Aros 1557. Aaraaß 1578. Aaras 1593. Aroß 1600.Vi.
Aaraas 1723.
Áróss m., Aaens Udløb; ligger ved en Elvs Udløb af Midsjøvandet.
116. Klokkerud. Udt. klökkerü.
* Klukkararuð, af klukkari, Klokker; formodentlig gammel
Klok-kergaard til Ski Kirke, jfr. Vestby GN. 72.
116. 1. Kontra. Udt. lcontra.
Navnet Andes enkelte Gange brugt om mindre Gaarde og Pladse
østenfor Kristianiafjorden. Synes at være det latinske Ord contra (imod,
lige-overfor); hvorledes og i hvilken Mening dette er blevet Stedsnavn, er uvist.
117. Steganstad. Udt. stegansta. —■ i Stiganzstadum RB.
116. Stegenstadt St. 7. Stennstadt St. 8. Stegnelstadt 1578.
Stignil-stad 1593. Stegnildstadt 1600. Vi. Stegnilstad 1616. Stegenstad
1723.
Stígandsstaðir, af Mandsnavnet Stigandr, en Sideform afStigandi
(findes oftere i norske Breve fra MA., se f. Ex. DN. II 388. IV 610. IX 306).
Endnu brugt i den sydvestlige Del af Landet i Formen Stian.
118. Kverne. Udt. kvcénne. —• Quernne St. 7. 1578. Quernir
1593. 1600. Vi. Qverne 1700. Qverner 1723.
Paa flere af de anførte Steder er Navnet i de sidste Aarhundreder
skrevet under Forudsætning, at det var Nom. Flt. i ubestemt Form (oldn.
K v e r n i r). Saadanne Navne have ellers stadigt i denne Egn beholdt
Endelsens r i Udtalen; men det er tænkeligt, at det her kunde være bortfaldet af
Hensyn til r’et i rn, endnu før dette assimileredes til nn. En anden mulig
Forklaring er, at Navnets gamle Form kunde være Kvernin, sms. af kvern
og vin; der findes ialfald et sikkert Exempel paa denne Sammensætning,
Kverne i Arendal Sogn i Stokke. Det sidste tør være det sandsynligste.
119. Kvakestad. Udt. kvakasta. — Kuakastad (Akk.) RB.
243. i Kuikastadum (!) RB. 131 (jfr. ovenfor S. 25). Quackestadt
St. 14. 1578. 1593. 1600. x/i. Quachestad 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Trøgstad, i Askim, i Rakkestad og i
Spydeberg (der om en nu ikke længere bestaaende Gaard, se Bd. I S. 72). Paa det
sidstnævnte Sted skrives det, ligesom her, Kvakastaðir (RB. 174). Det
er vanskeligt at forklare. Det, man nærmest kommer til at tænke paa, er
oldn. kvaka, som bruges om Fugles Kvidren. Dette Ord kunde nok tænkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
