Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NESODDEN
89
10. 17. Slaabraaten. Udt. slåbråtån.
Betyder vel: Slaattebraaten.
11. Præstegaarden.
Dens opr. Navn kjendes ikke; kunde formodes at være den i DN. IV
546, 1405 nævnte Gaard Kir kj ub yr, som efter sit Navn maa antages at have
ligget nær Kirken.
12. Rud. Udt. rü. — i Ruddi DN. IV 195, 1336. Rud RB.
253. Rudt 1578. 1593. 1600. Vi- Ruud 1723.
R u ð n., Rydningen.
12,4. Skjærløkken. Udt. sjærlølcka.
Maa have faaet sit Navn efter opstikkende Bergknatter (Indl. S. 75).
13. Loftu. Udt. lafftú. — Løffthog St. 3 b (der nævnt som
Skovstykke).
* Lopthaugr, af 1 opt n. (Indl. S. 66). Navnet findes ellers i Sannikedal.
haug r afkortes ofte stærkt som sidste Led; Udtalen -u findes ogsaa
andensteds (Indl. S. 53).
14. Grøstad. Udt. grø sta. — Grødastad (Akk.) RB. 275. a
Grødhastadha DN. II 567, 1444. Grødestadæ DN. II 659, 1472 (kan
ogsaa være GN. 96 i Aas). Grøstad NRJ. I 24. Grøffstadt 1578.
Grødstad 1593. 1600. Vi. Grøstad 1723.
Se Vestby GN. 9.
14,1. Kongelbraaten. Udt. Jcdngebråtån.
Hvis Navnet er gammelt, som vel er rimeligt, kan det være
Kumla-broti, af kuml n., hedensk Gravminde (Indl. S. 62).
14,4. Blylaget. Udt. bløilage.
Iste Led vel snarest det gamle Ord blæja f., der betyder Teppe, Dug
og lign., paa Østlandet nu udt. Bløia (se Aasen). Findes i andre Landsdele,
skr. Bleia, oftere som Navn paa Fjelde, Skjær og Søer. Sidste Led
utvivlsomt lag n., Fiskested (Indl. S. 63).
15. Krange. Udt. Tcrange. — Efter denne Gaard har vistnok
den i DN. IV 546, 1405 omtalte Margret kranga sit Tilnavn. Krange
NRJ. I 24. 1578. 1600.Vi. 1616. 1723.
Der er ikke fundet noget andet norsk Stedsnavn, som rimelig kunde
sættes i Forbindelse med dette, end det forsvundne Gaardnavn Krangøy i
Lærdal (BK. 43 a. DN. XII 13. 50). Forklaringen tvivlsom; kunde vel paa en
eller anden Maade høre sammen med de i Eddadigte forekommende Ord
kr an g r (skrøbelig, kraftløs?) og kranga (slæbe sig møisommelig frem?).
Ogsaa Navnets grammatiske Form bliver tvivlsom; det omtalte Tilnavn kranga
behøver ikke at gjengive denne, men kan være ændret for Anvendelsen som
Tilnavn.
16. Hasle. Udt. Msste. — i Hoslu (vestre) DN. IV 460, 1393.
Hoslu (Akk.; søndre) RB. 243. Haslo (Gen.) DN. IV 546, 1405. a
Hosslo DN. X 120, 1430. Haßle 1578. 1593. Hasle 1600.Vi. 1723.
Hasla f., opr. Elvenavn, se Frogn GN. 51.
16, 5. Naverud. Udt. navrú. — Nauerud 1578.
Navnet er sikkert gammelt. Kunde komme af nqf f. i Betydning af
fremstikkende Fjeldpynt (Indl. S. 69); isaafald opr. Form NafarruÖ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
