Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
AKERSHUS
34. Frogner. Udt. frangner. —• i myklu Fraunu DN. II 42,
1299. i Fraunum (søndre) DN.’II 278, 1358 (paat. Fraunar, Akk.),
i Fraunum (søndre) DN. II 283. 286, 1359. (nordre vestre) DN. V
250, 1390. Frauner (vestre, østre) RB. 261. i Fraunum (østre) RB.
300. Froner 1557. Ffronnier St. 2 b. Fronner 1578. Frogner JN.
273. 1617. 1723.Vi,Vi; desuden Nordre og Søndre Frogner (Vi,Vå)
og Trevold Skovstykke (x /8).
Fraunar, Flt., se Kraakstad G-N. 2. — «Trevold Skovstykke» staar
maaske i Forbindelse med Tryvandene, hvorefter det bekjendte Udsigtspunkt
Tryvandshøiden har Navn; »Tryvandene» betyder nemlig: de tre Vande.
35. Grimelund. Udt. grimelunn. — af Grimulandum RB.
238. Grimmelundt 1578. 1617. Grimmelund med Grimmelund
Ødegaard 1723.
Grimulundr (Formen i RB. er sikkert feilagtig). Om de forskjellige
Forklaringer, som her kunne tænkes, henvises til Nesodden GN. 34. Her
kunde maaske i Grima som lste Led søges et Elvenavn.
36. Borgen store. Udt. bø’rjen. — Bvrgini (Akk.) RB. 276.
Børriene St. 3. Børrienn 1578. Børgen 1617. "l723.Vi.
Byrgin, sms. af borg og vin, se Indl. S. 44.
37. 38. Fron store og lille. Udt. frøn. — Frøne (Akk.) RB.
279. i Frøn (søndre) RB. 300. Frønn 1578. 1617. Frøen (2 Gaarde,
under GN. 37 Blinderen Skovstykke) 1723.Vi,Vi.
Fræn. Sidste Led vin; første sandsynlig Adj. frjór, frugtbar. Om
andre, yngre Sammensætninger med det sidste Ord ere nogle Oplysninger
givne Bd. I S. 37.
39. Yinderen. Udt. vinném. —• i Vindarini RB. 300.
Wind-renn 1578. Windernn 1617. Winderen 1723. Vi.
Vindarin. Af de mange Stedsnavne, som begynde med Vind-, med
oprindeligt d, komme vistnok en hel Del af vindr m., Vind; men ialfald
nogle af dem synes ikke at kunne forklares saaledes, f. Ex. i Hegvindum,
gammelt, endnu brugt Bygdenavn i Vang Hdm. I Vindarin ligger det
nærmest at opfatte lste Led som et Elvenavn Vind, dannet af vinda, sno,
dreie. Elven maatte være Frognerelven, som har skarpe Bøininger netop her
i Nærheden. Man har endnu et Elvenavn Vinda (Tostavelsestone) i 0. Slidre,
fra Søen Vindin; det paa fl. St. forekommende Gaardnavn Vindal og
Elvenavnet Vindøla (Surendalen, Opdal) hører maaske ogsaa tildels hid.
40. Borgen lille. — Bergen 1723.Vs.
Se forøvrigt GN. 36.
41. Ris. Udt. ris. — a Risi DN. Il 106, 1315. i lislæ Risi
DN. V 250, 1390. i Riisi RB. 279. a Rise DN. VIII 359, 1447. Riiss
1578. Riis med Hougerud og Enger øde 1700. Riis 1723.
Ris (Hr i s) n., Kratskov (Indl. S. 70).
42. 43. Gaustad vestre med Gaustad-Ødegaarden og
Teigen-pladseue og østre. Udt. gausta. — i Gautastodum DN. VI 388,
1396. af Gautastadum RB. 237. i Gautastadom RB. 300.
Gawde-stad DN. II 694, 1488. Gudestadt 1578. Gwdstadt 1617. Gudstad
(2 Gaarde) 1723.V2,Vi; dertil Stomperud (Vi, vel det, der nu anføres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
