Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-186
AKERSHUS
St. 109. Sandem 1578. 1594.7i. Sandenn 1617. Sandem med
Stageboe og Digneß 1666.
Sandeimr, sms. af san dr m., Sand, og heim r. Navnet forekommer
temmelig ofte paa Østlandet. De to i 1666 anførte Underbrug ere GN. 147
og 147, 3 nedenfor (paa Setskogen).
21. 22. Tøien øvre og nedre. Udt. taje. — i Tofuina gordom
RB. 449. Tovene 1520. Thoienn St. 108. Tøyenn 1578. Thoienn
1594.72,72,74. 1617. Thøien, Tøyen (2 Gaarde) 1666. Toien 1723.
Sammensat med vin. Formen i RB. giver Grund til at formode, at
Navnets Iste Led er et andet end det, man har i Tøien GN. 128 i Aker og
GN. 56 i Nittedalen (Taðvin, Tqðin). Man kunde gjette paa, at Iste Led
var det ved Aker GN. 53 (Taasen) omtalte t á n., da der ogsaa ellers lindes
Exempler paa, at et og samme Ord er sms. med vin snart i Stammeform,
snart i Genitivform. Opr. Form da Tå v in. Man kunde indvende, at deraf
allerede tidlig maatte være, opstaaet en sammendraget Form Tæn eller Tæn,
ligesom Æn eller (En af Avin, Brýn af Brúvin osv. (Indl. S. 86). Denne
Indvending er neppe afgjørende; der synes at findes Undtagelsestilfælde, hvori
saadan Sammendragning ikke er indtraadt, uagtet man efter de lydlige
Forhold kunde have ventet det (se Møien, Skedsmo GN. 42).
21,3. Hogdesæteren. Udt. hø gdesætra.
23. Titerud. Udt. titerú. — Thitherudt 1594.74. Thitterud
1617. Titterud 1666. 1723.
* Titurud?, af Tita f., som bruges om forskjellige Arter af Smaafugl
og maa være gammelt Ord, da man i Oldn. har et deraf dannet Deminutiv
titlingr. Fuglenavnet kunde være brugt som Elvenavn, ligesom adskillige
andre Fuglenavne (ogsaa Navne paa smaa Fugle, som igða, jfr. Thj. YSS.
1891 S. 173). Efter Beliggenheden kan Gaarden godt have faaet Navn efter
en Elv.
24. Østereng. Udt. ø"sstrænq. — Østreng 1578. Østerengh
1594.7i. Østrinng 1617. Østreng 1666.
* Austreng, Østerengen eller Østre Eng (jfr. GN. 35. 37).
25. 26. Nes østre og vestre. Udt. nes. — a Nese DN. I 608,
1454. i Næssæ DN. I 615, 1456. Neß, Næss 1520. Neß 1578.
Nees 1594.72,7i. Neß 1617. 1666.
Nes n., Neset. Dette dannes af to sammenløbende Elve.
25, 14. Hølvasstykket. Udt. hø’lvasstøJcJce.
Efter en Sø, Hølvandet, i Aasen paa Østsiden af Bygden. Søens Navn
kan komme af hylr m., Høi, dybt Sted i en Elv.
25, 15. Lillebæk. Udt. Wllebæklc.
27. Berger. Udt. bcerjer. — i Bergum (Part Gudbrandz-B.)
RB. 449. i Bærgum RB. 450. Bergum DN. IV 837, 1556. Berger
1578. 1594.7i- 1617. 1666. 1723.
Bergar f., Flt. af berg n. (Indl. S. 43).
27, 10. Steinhaugen. Udt. steinhauen.
28. Brautmet. Udt. brautmet. — Brautumoot RB. 276. i
Brawtemette DN. V 601, 1460. Brødemet St. 108 b. Brottmedt 1578.
1594.7i. Brøttmedt 1617. Brøtmed 1666. Brøtmet 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
