Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-188
AKERSHUS
34. Skattum. Udt. sJcáttómm. — a Skattæimi RB. 449.
Skat-tenn 1520. Skattem 1578. Skatim 1594.Vi. Skattem 1617.
Schat-tem med Kallach 1666.
Skatteimr, sms. med heimr. Iste Led, skatt-, findes i to meget
gamle Sammensætninger, den her forekommende, der ogsaa haves i Vang
Hdm., i 0. Toten og i Gran, og Skettin (GN. 74. 76 i Skedsmo). Af de
kjendte Betydninger af Ordet skattr m., Skat, synes ingen at passe her;
man kan neppe forstaa det om jordfundne Værdisager, hvorom skattr tindes
brugt i MA. (Snorra-Edda I 366), da Navnene synes for gamle dertil. — Det
1666 nævnte Kallach er vel GN. 153 nedenfor (paa Setskogen).
35. 37. Testereng ostre og vestre. Udt. vcésstræng. —
Væstreng (2 Gaarde) RB. 449. Vestereingh (østre) DN. I 608, *1454.
Wæstrængh (østre) DN. I 613, 1456. Vestereingh DN. I 614. 615,
1456. 1457. Westreing DN. XIII 125, 1484. Westereng NRJ. I 3.
Westring St. 108. Westereng 1578. 1594.Vs,Vi- Westrinng 1617.
Westereng (2 Gaarde; til østre Gaard Berger Engeland) 1666.
Vestreng, Vesterengen eller Vestre Eng (jfr GN. 24).
37,2. Aasen. Udt. åsen.
37,4. Steindalen. Udt. steindælen.
36. Lunder. Udt. lunner.
* Lundar,, Flt. af lundr in., Lund (Indl. S. 66).
38. 39. Hafstein nordre og søndre. Udt. håffstein. —
Haff-steinn St. 108. Haffsteenn 1578. Haffstien 1594.Vi,Vs- Haffsten
1617. Haffstehn 1666. Hafsteen 1723.
* Hafsteinn. Findes som Gaardnavn ogsaa i Gransherred, i Strinden
og i Leksviken; desuden oftere brugt om Smaaøer og Holmer. I sidste
Tilfælde er det vel haf i Betydning af Havet, Saltsøen, som er første Led. I
Gaardnavnene kan man gjette paa, at Ordet har en Betydning, som det maa
kunne have efter sin Oprindelse af h efj a, løfte: en Sten, som er netop en Mands
Løft. Det maatte da antages, at der havde været en saadan Sten paa Stedet,
som jevnlig benyttedes til Styrkeprøve, og Navnet blev at sammenstille med
Løykin og andre lignende Navne (jfr. Indl. S. 64 f.). Forklaringen bliver
dog yderst usikker, og det kunde videre synes muligt, at Betydningen var:
opragende Høide, som løfter sig i Veiret; der er en mod Gaarden bråt
faldende Aas i Nærheden.
38, 8. Hofinoen. Udt. hå ff mo’n.
Allerede Udtalen med f i Iste Stavelse viser, at Navnet maa være
temmelig ungt.
39,6. Støvin.
Maa være opkaldet efter GN. 17 i Fet. Denne Gaards Navn udtales
Støvi, men har i senere Tid alm. været skr. Støvind. Opkaldelsesnavne faa
ofte Udtale efter Skriftformen i den fremmede Bygd, hvortil de overføres.
39, 7. Frøshaug. Udt. frø"ssau.
Udentvivl opkaldet efter Frøshov GN. 65 i Trøgstad.
40, Olberg. Udt. o’lbtér. — Olberre 1578. Olberig 1594.Vi.
Allberg 1617. Olberg 1666. 1723.
* Ólberg. Navnet tindes ogsaa i Trøgstad, i Askim og i Krødsherred,
samt som Navn paa et Berg i V. Slidre. Maa forklares af ól f., Rem (af
Læder), der i disse Navne maa antages brugt i en afledet Betydning: Stribe,
sigtende til forskjelligfarvede Striber i Berget. Forklaringen styrkes derved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
