Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-224
AKERSHUS
116. Eikeberg. Udt. ei’hébdér. — Æikabergh (østre) DN. V
90,1334. a Æikærbærghi DN. II 232, 1346. Iggeberre 1578.
Egge-berig 1594. Vi. 1666.
Eikaberg, se Aas GN. 7.
117. Børter. Udt. Miter. — a Byrtum DN. II 232, 1346. i
Byrtom RB. 402. Byrter 1520. Børtter St. 109 b. Børter 1578.
1594. Va. 1617. 1666.
Byrtar. Samme Navn haves i Barte i Lundeherred og i det Gaardnavn,
hvorefter Børtegrænden i Mo Tltn. har sit Navn; i anden Form findes det i
Børtevandet paa Grændsen mellem Solum og Hollen og i Børt (i Byrt RB.
613, Bd. I S. 244) i Skjeberg. Navnet synes overalt, saaledes ogsaa her, at
knytte sig til Indsøer. Har vel Sammenhæng med bjartr, lys, klar.
118. Rakkestad. Udt. rdlcksta. — i Rakkastodum (østre) DN.
V 91, 1334. i Rakkastadum RB. 402. Raekestadt 1578. 1594.Va.
Raehestad 1666.
Rakkastaðir, se Høland GN. 55.
119. Tobøl. Udt. tö’bbøl. — i Tobøle (østre) RB. 402.
To-bøll St. 109 b. 1578. Thobbøll 1594.Va.Va- Thobøell 1617. Tobell
1666. Taabbel 1723.
Tóbœli efter RB., hvori Iste Led synes at være tó f., se Indl. S. 81.
Ellers kunde man gjette paa Tófabœli eller Tófubœli, af et af
Personnavnene Tó f i, Tófa, eller af Elveuavnet Tófa, hvoraf bl. a. Bygdenavnet
Todalen paa Nordmør er at forklare; det var vel ikke umuligt, at delte
allerede ved 1400 kunde være afkortet saaledes, som det skrives i RB.
120. 121. Yeng vestre og ostre. Udt. vceng. — i Vengh
(nedre vesteste) DN. IV 431, 1390. RB. 402. Veng (Akk.) RB. 256.
Weeng 1520. Wenng St. 109 b. Wengh 1578. Weeng 1594.Vi,Vi.
Wengh 1617. Weng vestre og østre 1666. 1723.
Prof. Bugge har meddelt mig, at han anser det for muligt, at Veng
kunde være et Hunkjønsord, dannet af v an gr m., Græsvold (Indl. S. 84),
ligesom eng af Stammen ang-. Navnet findes ikke ellers i Landet; derimod
gives der nogle Gaarde i Sverige, som skrives Väng og Vänga (det sidste vel
Flertalsform). Den RB. 402 nævnte Gaard i Vangie skal mulig være den
her omhandlede, men Navnet kan der ikke være rigtigt skrevet.
122. Olerud. Udt. ó’lerú. — Orrarud (vestre) RB. 402. Orrudt
St. 109 b. Wrud 1578. Orud 1594. Vi. Aarud 1617. Orderud
1666. 1723.
Orraruð, af Fuglenavnet orri, Aarhane, eller af dette brugt som
Tilnavn. Den nuv. Form er fremkommet ved Dissimilation; r i r u ð har bevirket
Forandring af rr til «tykt» 1. Den i senere Tid brugte Skriftform Orderud
er fremkommen ved Misforstaaelse af den sidstnævnte Lyd; man har forudsat,
at den her, som ofte ellers, var opstaaet af rd.
123. Gruslxind. Udt. cjusslann. — i Gudislundi RB. 402. a
Gudislund DN. X 82, 1403. i Gudhislundhe DN. V 496, 1440.
Gudes-lund 1520. Gudzlund 1557. Gudtzlundt St. 109. Gudtzlund 1578.
Gudsland 1594. Vi- Gudtzlund 1617. Gudslund 1666.
Guðislundr. Man har det samme Navn, tildels i MA. skr. i
Flertalsform, i Skjeberg og i Hobøl; Gusland i Borre, i Andebu og i Brunlanes synes
derimod at være af anden Oprindelse. Iste Led, Guöis-, har en høist
paafaldende Form, der vanskelig lader sig forklare, men i ethvert Tilfælde synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
