Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-250
AKERSHUS
gunstig; skulde Navnet sigte til, at Søen af en eller anden Grund har været
fordelagtig som Eiendom, f. Ex. ved Fiskeri? — Den i senere Tid brugte
Skrivemaade Hellesjø er opstaaet ved Misforstaaelse af Udtalens ø.
22. Torbjørnsrud. Udt. tø rrbjørinsrü (ogsaa hørt tø’rrbønns-).
— Torbiørnsrud 1666.
Hvis Navnet er ældre end 14de Aarh, maa det opr. have lydt
I->or-bjarnarruð; af Mandsnavnet Torbjørn (Þorbjorn).
23. Simarud. Udt. sVmmarú eller sVmarú. — Sigmundarrud
RB. 444. Simunderudt St. 104 b. Semenrudt 1594.Vi- Semerud
1617. Simmerud 1666. 1723.
Sigmnndarru 6, af Mandsnavnet Sigmund (Sigmundr).
24. Neslerud. Udt. næsslerú. — Nesßlerud 1617. 1666.
Nesle-rud 1723.
* Netlurrrð eller Netlaruö, af Plantenavnet Netla, Neide, der
tilfeldigvis nu ikke kan paavises i Oldn. Forekommer ellers maaske i denne
Form kun i Neslenibba, Navn paa et Fjeld i Indre Nordfjord; derimod
eider endel Stedsnavne, som kunne forklares af de andre hos Aasen anførte
Former af Plantenavnet, Nata og Neta.
25. Fosserud. Udt. fassrú. — Foßerud 1666. Fosserud
1723.
* Forsaruð (jfr. f. Ex. RB. 474), af fors m., Fos. Ligger strax
nedenfor en Fos i Glommen. Jfr. «Forsvundne Navne» og Nes GN. 31.
26. Tokerud. Udt. tólcerú. — Tokorud RB. 444.
Thocker-rudt St. 105 b. Thogerud 1617. Thougerud 1666. Tocherud 1723.
* Tókuruö, af Kvindenavnet Tóka, jfr. Aas GN. 19. Da man saa langt
ned i Tiden, som RB. falder, ikke kan stole paa, at Endevokaleu i Iste Led
er rigtigt gjengivet (jfr. Indl. S. 20), bliver dog ogsaa Tókaruð, af
Mandsnavnet T ó k i, muligt.
27. Skulerud. Udt. shulrú. — Skulrudt St. 105 b.
Skulle-rudt 1578. Schullerudt 1594. Va. Skullerudt 1617. Schallerud 1666.
Schulerud 1723.
* Skúlaruð, af Mandsnavnet Skule (Skúli), jfr. Aker GN. 168.
28. Blakersund. Kaldes sunne. — i Sundinu RB. 443.
Sunditt St. 106. Blachiersund 1723.
* Sund n., Sundet; her er Færgested over Glommen til det ligeoverfor
liggende Blaker i Urskog Herred.
29. Imshaug. Udt. Ímmsú. — a Imisaugh DN. V 168, 1349.
Imishaug (Akk.) RB 264. a Ymisbaughi RB. 445. Den her i den
katholske Tid staaende Kirke kaldes Imishaughs kirkja RB. 443. 560.
a lmmissogh DN. I 476, 1419. Emmesøu 1578. Enneßhoff (!) 1594.
Vi. Emmidzshoug 1617. Imbsoug 1666. Imshoug 1723.
Imishaugr eller Y mi sh au g r. Iste Led synes at være Adj. ýmiss,
der nu i en Del af Landet lyder «imis» og tildels skrives saaledes allerede i
norske Haandskrifter fra MA. Der er adskillige norske Stedsnavne, som synes
at have sin Oprindelse af dette Ord. Efter sin Betydning: afvexlende,
forskjellig, snart saa og snart saa, kunde det være egnet til at bruges i Navne
paa Steder med stærkt vexlende Naturforhold, f. Ex. Elve, hvis Vandmasse
kunde forøges eller falde stærkt og pludselig. Der gives ogsaa ialfald en
Elv i Landet, som lader til at have et af dette Ord dannet Navn, Imsa i
Ringebu og Storelvedalen (udt. med lukt i og Enstavelsestone). Forøvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
