Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’290
AKERSHUS
Hakedall 1520.
Hackedal JN. 9. Hagedal JN. 24.
Hakadalr, vistnok opr. Bygdenavn. Ser nærmest ud til at være dannet
af Mandsnavnet Hake (Ifaki), hvoraf jo ogsaa det i Harald haarfagres Saga
meddelte Sagn forklarer Navnet. Mandsnavnet brugtes lidet i Norge i MA.,
mest i Ryfylke og i Telemarken, hvorfra det ogsaa kjendes i senere Tid; langt
tilbage i Tiden maa det have havt adskillig Udbredelse, da ikke faa
Stedsnavne ere dannede af det. Det kjendes ogsaa fra Sverige og Danmark
(Lundgren S. 90. O. Nielsen S. 38). — Kirken var i den katholske Tid viet til
Laurentius (RB. 413). Den nævnes af JN. 9 som <et øde Kapel» og maa
derfor antages efter Reformationen en Tid at have været nedlagt.
Gaardenes Navne: 38. Strøm. Udt. stramm.. — Strøm 1594.
Vi. Strømme 1617. Strømb 1666. Strøm 1723.
* Straumr m., Strømmen.
38,5. Berger. Udt. ~b&rjer.
Maaske her Opkaldelsesnavn.
39. Aaimeby. Udt. ø"mmby. — i Arnaby RB. 413. Arneby
1617. Anneby 1666. Aanebye 1723.
Arnabýr, af Mandsnavnet Arne (Arni). I den nuv. Udtaleform er,
efter at Mellemstavelsen var bortfalden, n blevet til m ved Assimilation,
under Indflydelse af det følgende b (Indl. S. 22).
39. 7. Rulse. Udt. ru lise.
Navnet er mulig gammelt; vanskeligt at forklare. Man tør neppe tænke
paa det hos Ross anførte Ruls m., der betyder en rundagtig Hævelse, en Yalk
og lign.; Ordet kjendes heller ikke fra denne Del af Landet. Heller ikke
gaar det vel an at antage Navnet for en Sammensætning med r u 8, med stærkt
afkortet Efterled; det maatte da snarest være Reiðulfsruð. Saadan
Afkortning af Rud-Navne findes ellers neppe paa Romerike, og af
Reiðulfs-maatte ventes at fremkomme «tykt» 1.
40. Bliksrud. Udt. Ué’kJcsrü. — Blixrud 1617. 1666. 1723.
Se Høland GN. 76.
41. Døli. Udt. dø ti. — a Dolini DN. IV 461, 1393. Diellenn
1578. Dellin 1594-74. Deelin 1617. Døhlen 1666. 1723.
Dqlin, Dalgaarden, sms. af dalr m., Dal, og vin, se Yestby GN. 3.
41,8. Braaten. Udt. bra tan.
41, 16. Ørfiske. Udt. ø’rfishe.
Gaarden ligger ved den nordligste af to sammenhængende Søer i Aasen
mod V., ved Veien til Maridalen. Efter velvillig Meddelelse af den nuv. Eier
var der før godt Ørretfiskeri i Søerne, som blev ødelagt ved uforstandigt
Fiske, men ved ny Besætning med Fisk er gjenoprettet, da de naturlige
Betingelser for Fiskens Trivsel ere særdeles gode. Navnet tilhører sikkert fra
først af Søerne, og sproglig vilde intet være i Veien for at tænke sig
Aur-riða- (Ørret) som 1ste Led deri, ligesom jo nuv. Ørbæk, Ørebæk svarer til
gammelt Aurriðabekkr (se f. Ex. Vestby GN. 41. Eidsvold GN. 191 og
Bd. I S. 254. 314). Jeg kan dog ikke erindre andensteds at have truffet noget
Sønavn, dannet af den Fiskearts Navn, som mest forekommer i Søen, som
lste Led, og et af fis kr dannet Efterled. Jeg kan derfor ikke ret tro paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
