Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. NITTEDALEN
291
den antydede Forklaring. Skulde 1ste Led kunne være det gamle Adj. Qrr,
hvis Betydninger ere: hurtig, rask, gavmild, hvorefter Sønavnets Mening
kunde blive: den, som giver rigeligt Fiske? Jeg finder denne Gisning støttet
ved de svenske Sønavne Ørgifven (Karlskoga S., Nerike) og Ørgifvaren (Eisinge
S., Østergøtland), hvori ogsaa denne Forstaaelse af Ør- synes at være den
nærmest liggende.
42. Løstad. Udt. lø"ssta. — Løffstad 1617. 1666. Lofstad
1723.
Det tør med temmelig Sikkerhed antages, at 1ste Led her er et
Personnavn. Det kan være enten Lqðvir (Hloðvir) eller Ljótr (altsaa enten
Loðvisstaðir eller Ljótsstaðir). Det sidste Navn har givet samme
Nu-tidsform i Løstvet i Skiptvet (Bd. I S. 85), i Løsgaarden i Aasnes og i Løstad
i Flesberg.
43. Buraas. Udt. lurås. — Buraas 1594.74. 1617. 1666.
Se Høland GN. 71 og 122, 3.
44. Hytten. Udt. hftta. — Hytte 1578. Hytten 1594.74.
Hyttenn 1617. Hytten 1666. — Det er tvivlsomt, om den Gaard, som
menes med «til Hyttonne» i DN. VI 621. 623 (1475, 1476) er denne
eller Hytten i Lunner Sogn i Jevnaker.
Ordet Hytte er ikke opr. norsk; det er laant fra Tydsk og tidligst
vistnok optaget i Betydning af Smeltehytte for Bergværker. Denne Betydning
maa det ogsaa her have; her laa nemlig det gamle Hakedals Jernværk
(nedlagt 1869), der er et af de ældste i Landet. Hvis den antagne Betydning er
den rigtige, maa der efter det ovenfor oplyste have været Bergværk enten her
eller længere oppe i Lunner Sogn allerede før 147-5.
45. Holm. Udt. hålm. — Holm 1594.7*. Holmb 1666.
* Holmr m., se Indl. S. 56.
46. Jføkleby. Udt. nø’Mleby. — Nøchelby 1666. Noglebye
1723.
* Myklibýr, Storgaarden, af Adj. mykill (mikill), stor. M er
forandret til N ved Dissimilation, fordi den første Lyd var beslægtet med b i
Begyndelsen af den følgende Stavelse (Indl. S. 21).
46,6. Flaen. Udt. flåen.
Fladen, se Aker GN. 93,1.
46. 7. Aarnes. Udt. arnes.
* Arnes, hvori 1ste Led er Gen. af å, Elv. Ligger ved Elelvens Udløb
i Ni tja.
47. Elnes. Udt. céllnes. — Ellenes 1617. Elnes 1666.
Har ligeledes sit Navn efter Elelvens Udløb. Jeg kjender ikke Udtalen
af dette Elvenavn og vover allerede af den Grund ingen Formodning om dets
gamle Form.
47,3. Elviken. Udt. célMTca.
47,5. Braateengen. Udt. brataænga.
48. Kongsvaiigskog. Sagdes kaldet fcängssJcauen. —
Kongs-uandt 1578. 1617. Kongsuandschoug 1666.
Der synes at være Grund til at antage, at -vang her er det rette, ikke
-vand, som de tidligere Skriftformer vise hen til. «Yang» kunde da her tages
i Betydning af Sætervang, og Navnet sigte til, at her engang har været en
Sæter, som har hørt til Kongens (Kronens) Gods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
