Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’316
AKERSHUS
78. 79. Lund nedre og ovre. Udt. lunn. — a Lundi DN. II
315, 1369 (trykt efter Afskrift fra 1422). Lund (Akk.), a Lundi RB.
435. a Lundhe DN. V 647, 1476. Paa Gaarden stod i MA. en
Sognekirke; Lundz k. og s. nævnes DN. I 118, 1312. IV 332, 1362.
III 339, 1383. RB. 242. 296 s. 305. 434. 558 (i DN. V 481, 1438
Lunda s.). — Lundh NRJ. I 12. Lunnd 1578. Lundt
löM.Vi,1/»-Lund 1666. (2 Gaarde) 1723.
Lun dr m., Lunden (Indl. S. 66).
79,3. Smedstuen. Udt. smestüa.
80. Flindrum. Udt. ffyndrömm. —• af Frignareim RB. 421.
i Frigaræimi (nordre) RB. 427. Fryggærin DN. VII 457, 1521.
Ffryndherøn NRJ. I 13. Fløndrenn 1557. Flinndrenn St. 92 b.
Flendrenn 1578. Flendern 1594.72. Flinderen 1666. 1723.
Efter den nuv. Udtale maa Frignareim r være den rette gamle Form.
Det første r er blevet til tykt 1 ved Dissimilation. Frignar maa være Gen.
af et Ord frigu f., som det efter dets Form ligger nær at antage for
Elve-navn; den Elv, det skulde tilhøre, maatte være den, der nu skrives Horsla
(opr. Hasla). Frign kunde foiklares af fregna, spørge, erfare ved Spørgen.
Betydningen synes lidet skikket til Dannelse af Elvenavne; men der gives
dog et andet Gaardnavn i Landet, som med nogen Grund kaQ formodes at
indeholde et Elvenavn af beslægtet Betydning, Nysnen i Indre Holmedal, udt.
Nyssna med lukt y og Enstavelsesfohé," i Dat. Nysninne; det skrives i 16de
Aarh. Niossem, Niøssenn og lign. og synes ikke at kunne være andet end det
vel kjendte Ord njósn f., Nys, Efterretning, om noget (jfr. Nysn hos Aasen).
Det kan jo ogsaa være muligt, at det ved Skedsmo GN. 62 omtalte Elvenavn
Frett eller Fretta virkelig hænger sätnmen med fregna.
81. Aas. Udt. ås. — iAsse (nordre) DN. VI 77, 1310. i Ase
(nedre) DN. V 211, 1375. i Aase RB. 440. Aas DN. XV 128, 1521
(trykt efter Afskrift fra 1732). Aaiß NRJ. I 12. St. 92. Aaß 1578.
Aas 1594.7i. Aaß 1666. Aas 1723.
Ass m., Aasen; ligger under en Aas.
81,22. Ekornrud.
Af Dyrenavnet i kor ni, Ekorn.
82. Taagstad. Udt. valcfcsta. — a Vaghastadum DN. II 155,
1331. Vaghastad (Akk.) RB. 265. Vagestad DN. XV 71, 1455 (trykt
efter Afskrift fra 1732). Wagestad NRJ. I 12. Vogstadt 1578.
Wog-stadt 1594.Vi- Wogstad 1666. 1723.
Jfr. Nes GN. 66, der skrives i samme Form som denne Gaard paa mange
Steder i MA. Der er Sandsynlighed for at antage som opr. Form
Valgarðs-staðir, af det gamle, foilængst uddøde Mandsnavn Valgarðr, uagtet det
nok maa siges at være paafaldende, at dette Navn skulde have undergaaet saa
stærk Forandring allerede i 14de Aarh., som de ovfr. anførte Skriftformer, vise.
Det maa dog mærkes, at det allerede i MA. findes skrevet V ag ar dr (DN.
IV 411. 457. IX 37l), og at det ogsaa ellers synes at ændres stærkt som
Led i Stedsnavne (se Bd. I S. 302 og Vaggestad i Sandeherred).
83. Ukuset. Udt. iChusett. -— i Akusætrom RB. 435. i
Aku-sætre (vestre) RB. 436. Ackußetter Reg. 110, 1349—50. Uchesætt
DN. XV 128, 1521 (trykt efter Afskrift fra 1732). Wchuset 1666.
Ucheset 1723.Y4.
Iste Led synes efter de foreliggende Oplysninger at have lydt Aka, der
i den nuv. Udtale maa være forandiet ved Ligedannelse. Samme Forled maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
