Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ULLENSAKER
317
man have i Ukustad, GN. 39 i Nannestad. Paa be^ge Steder synes der efter
Stedforholdene at kunne være Spørgsmaal om Elvenavn (dannet af aka,
at age?).
84. Skedsmo. Udt. sjessmo. ■— Skeidzmo (Akk.) RB. (239. i
Skæidzmo RB. 434. 435. Sehiesmoe 1723.74.
Skeiðsmór eller Skeiðismór, se Indl. S. 75 og ovfr. S. 264. Jfr.
GN. 66.
85. Støvre. Udt. støvru; dog oesaa hort sWvre. — i Styfrum
DN. Ill 339, 1383. i Stifrum RB. 435. " Styifrar DN. VI 410, c. 1410.
Styfrini (Akk.) RB. 242. Støffrer 1520. ’ Støffrom NRJ. 14. 12.
Stiiffuer 1557. Styrenn 1578. Støffuer 1594.7i. Støffren 1617. 1666.
Støfren 1723.
Styfrar, Flt. (Formen Styfrini i RB. 242 er sikkert ikke rigtig her).
Udtalen -rú maa grande sig paa en Forvexliog med de med ruð sms. Navne;
en lignende Forvexling maa forudsættes ved Mørdre GN. 227 i Nes.
Der gives en hel Del Navne, mest hjemmehørende nordenfjelds, der
ligesom dette vise lien til en Stamme stufr-. Vi have Støveren i Norderhov
og i Sigdal, der begge maa være Styfrin, Sammensætning med vin; flere
nordenfjeldske Navne, der maa svare til gammelt Stufrar: Støver i Bodø
(Stufrar AB. 92), Støvra paa Snaasen, Stavran paa Inderøen, Støvran i
Soknedalen (udt. Stævran), Støvre i Rennebu (udt. Stævre); videre Stevren i
Spar-buen, udt. Stævra (svagt bøiet Hunkjøusord), Stavrem i Verran, udt. Stævrem
og skr. af Stufrenne i AB. 6 (Feil for Stufreime), Staurset i Rissen
(Stufrasætr AB. 60); mulig ere hertil ogsaa at henføre enkelte andre af de
flere nordenfjeldske Gaarde, som nu hede Staurset eller Størset (jfr. Thj. VSS.
1882 S. 10 — 11). — Det kunde vel være muligt, at dette stufr- stod i
Forbindelse med stüfr m. (Indl. S. 79).
86. Yaarum. Udt. varömm. — i Varini (sønste) DN. III 339,
1383. i Vareno RB. 242. i Vareim DN. VI 410, c. 1410. Woringh
1578. Worum 1594.74. Vorrnb 1617. Worum 1666. Waarum
1723.
Af den nuv. Udtale maa sluttes, at a i dette Navn har været langt (å),
og at de to først anførte gamle Former, der jo ogsaa ere indbyrdes
uoverensstemmende, maa være feilagtige, den sidste derimod rigtig (gammel Form
altsaa Váreimr). Vår- kan jeg ellers ikke sikkert paavise i Stedsnavne;
paa Gudindenavnet Vår kan vist ikke tænkes her.
87. Nesten. Udt. næssti. — i Nætstein RB. 438. Neessthen
NRJ. I 12. Nestenn 1557. 1578. Nesten 1594.7i. 1666. 1723.
Efter RB. skulde Navnet være Netsteinn, der maa betyde: Garnsten,
Sten til Synke paa Fiskegarn. Fra Formens Side er intet i Veien derfor;
men, hvorledes et Ord af denne Betydning kunde blive Gaardnavn, er ikke
let at forstaa. Det bliver derfor et Spørgsmaal, om ikke RB.’s Form er
urigtig. Navnet kunde tænkes at have lydt Nes tin, hvilket vilde give samme
Nutidsudtale. Nestin forekommer i Stange (i Nestini RB. 213), i Løiten
(Gaard, som er gaaet ind under Præstegaardeu og Grindereng; skr. i Nestin
1332, DN. 11 165, i Nestenæ 1196, UN. VII 501) og i Selbu (Præstegaarden;
jfr. Næstene kirkja DN. V 420, 1430). Dette Navn er sms. med vin og
kan til 1ste Led have neztr, nederst (Betydning altsaa: den nederste Gaard);
jfr. Nestingen Bd. I S. 65.
88. 89. Onsrud vestre og østre. Udt. ö’nnsrü. — a
Odens-hofue DN. I 174, 1331. a Odeshofwe (vestre) DN. XV 35, 1399
(trykt efter Afskrift fra 18de Aarh.), a Odenshofue RB. 475. i
Odens-hof (østre) DN. VII 386, 1434. Oudenshof (østre) DN. III 661, 1475.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
