Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. NES
345
81. Fyri. Udt. fif ri. — a Fvri Haakon Haakonsens Saga Kap.
110 (Fornm’ s. IX 350). a Fyrri DN. I 153, 1325. Fyris (Gen.) DN.
II 178, 1335. i Fyry (nordre) RB. 291 s. Fyri DN. XIII 136, 1499.
i Fyrye NRJ. I 15." Ffhry 1520. Furu 1557. Fyrrj St. 105 b.
Fyrrye 1578. Fyrie 1594. Vi, Vi. Fyrre 1617. Fyri 1666. Fyri
nordre 1723.
Fyri n., Sted bevoxet med Furu, Furulund (Indl. S. 31). Ordet Andes
paa fl. St. som Gaardnavn (Søgne, Ævanger, Overhallen; desuden Græffyre
DN. V 289, nu Graffer i Lom); hyppigt som 1ste Sammensætningsled (Fyri-,
Fyris-). En Del af Gaarden hører til Udenes S. (GN. 229).
82. Leir. Udt. leir. — Lijer 1578. Leer 1594.Vi- Lier OC.
18. Leer 1666. 1723.
Er vel intet andet end Fællesordet leirr m.. Ler, og sigter til Grundens
Beskaffenhed. Findes ogsaa som Gaardnavn i Krødsherred.
83. Nes Præstegaard. Kaldes endnu dVsi. — Er vistnok den
Gaard, der kaldes i Korndisin DN. XIII 5, 1325. i Condisini DN. IV
325, 1361. Kondisini (Akk.) RB. 242. Dißin St. 98 (var da
Avls-gaard under den gamle Nes Præstegaard, i hvis Sted den, som oplyst
ovfr. S. 341, blev Præstebolig 1727).
Disin, sms. med vin, se Aker GN. 86. Tillægget Korn- synes Navnet
at have faaet _ til Adskillelse fra Disen i Nabobygden S. Odalen, der i MA.
findes kaldet Ivars-Disin (EB. 286. 476). Korn- kan enten være korn n.,
Korn, eller vel snarere Afkortning af Mandsnavnet K o rni, der synes at ligge
til Grund for flere norske Gaardnavne (Kornstad, Konstad, Konnerud o. fl.),
jfr. Bd. I S. 229. — Det gamle Navn paa Gaarden har holdt sig i Bygdens
Erindring, fordi den først i senere Tid er bleven Præstegaard, jfr. Indl. S. 7.
84. 85. Ullersliov nordre og sondre. Udt. ullersau (ogsaa
hørt ullerså, ullersa). — a Vllinshofue RB. 474. Vllenshoff DN.
XIII 134, 1499. Wllenssager NRJ. I 14. Ullenßogh 1578.
Vllengs-hoff 1594. Vi, Vi- Vllindtzhoug 1617. Wllenshough 1 666. Ullershoug
(2 Gaarde) 1723.
Ullinshof, samme Navn som det oprindelige paa Ullensaker GN. 29,
se der. Overgangen fra ns til rs er at mærke som sjelden.
84, 1. Gurud Eng. — Gudrunarrud RB. 473. Gurinrudt St. 98
(Halvdelen deraf anføres da at have ligget under Præstegaarden).
Gurrerud Eng 1723-Vs.
GuÖrúnarruð, af Kvindenavnet Guðrún.
86. 87. Yormnes nordre og sondre. Udt. va rnes. —
Vermu-nes RB. 306. Varmunes (søndre) RB. 473. Vormonæs RB. 476.
Wermenes NRJ. I 14. Vormenes 1520. 1578. 1594.Vi,Vs. Varmenis
1617. Wormenes 1666. Wormnes (2 Gaarde) 1723.
Varmunes eller Vormunes. Er sandsynlig opr. en Part af den
gamle Gaard Nes, den forrige Præstegaard, og har faaet sit Navn af, at dens
Jorder laa langs Vormen. Denne Elvs gamle Navn er Varma, af varmr,
varm (se DN. IV 231, Isl. Annaler i Storms Udg. S. 336 og Haakon
Haakonsens Saga Kap. 155, hvor der i Fornm. s. IX 407 er trykt Verma, men efter
Vigfussons Bemærkning i hans Udgave S. 137 i alle Haandskrifter staar Varma
eller Varma, af hvilke Former den sidste udentvivl er en islandsk
Forvanskning; jfr. ogsaa Bygdenavnet Varmudalir nedenfor og GN. 88). Elvenavnet
er maaske nu kun paa 1 Sted bevaret i samme Form som her, Vorma, i
Orkedalen; men mange Stedsnavne omkring i Landet sees at være sms. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
