Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’348
AKERSHUS
101. Unes. Udt. unes. — Ydernes 1520. Widenes NRJ. I 14.
Vnes 1593. Vuenis 1617. Wnes 1666. Ufvenes 1723.Vi.
Ligger ved Elven Uas Udløb i Glommen. Elvenavnet udtales med
Tostave lsestone. At dets 1ste Stavelse har endt med Vokallyd, synes at maatte
sluttes deraf, at det med vin sms. Navn Yn paa en Gaard ligeoverfor
Udløbet (No. 146 nedenfor) har denne sammendragne Form allerede i 14de Aarh.
Elvenavnet findes ogsaa i Meldalen og ligger maaske til Grund for
Gaard-liavnet Ueland, der forekommer paa 3 Steder i den sydlige Del af Stavanger
Amt (Heskestad, Ogne og Varhaug). Dette Navn udtales rigtignok Ualand,
hvilket skulde forudsætte en stærkt bøiet Form af Elvenavnet.
101,3. Hundsbit.
Navnet findes paa adskillige Steder brugt om Smaajorder, der for den
største Del vel ikke ere meget gamle. Navnet betyder «Hundebid» og er som
Gaardnavn sikkert at forklare deraf, at Jordstykket engang er afstaaet af en
Mand som Bod for, at hans Hund har bidt et Menneske. Jfr. Eidsvold GN.
67, 6.
102. Leirengen. Udt. leirænga. — Leerengh 1617. Leer
Engen 1723.Vs.
Har maaske sit Navn af, at det engang i Tiden har hørt under Leir
GN. 82.
103. Skaalerud. Udt. sTcalrú. — Skulerud NRJ. I 14.
Skorde-rud 1557. Skolrudt St. 97 b. Skollerudt 1578. 1594.7a. Skollerud
1666. Sehollerud 1723.
* Skálaruð?, af skáli m., hvorom se Indl. S. 74, jfr. Aas GN. 14.
104. Fosserud søndre. Udt. fasserú. — Fosßerud 1666.
Fosserud 17 23. Vi.
Se GN. 31. Fossen, hvorefter Gaarden har faaet Navn, er i Kampaaen,
Tverelv til Ua,
105. Eggum. Udt. (éggómm. — i Egom DN. XIII 135, 1499.
i Heggwm DN. XIII 143, 1500. Eggen NRJ. I 14. Egenn 1578.
Eggim 1594.Vi- Egum med Møgedahl 1666. Eggum 1723.
Ligger paa en Egg (Ryg) mellem Kampaaen og en i denne løbende Bæk.
Her kan være Tvivl, om Navnet er Dat. Flt. af egg f. (Indl. S. 48) eller sms.
af egg og heimr. For det sidste kan maaske anføres, at det nærliggende
Hjellum (GN. 106) bevislig har et med heimr sms. Navn.
105, 3. Mykjedal. Udt. myJçadal — Mykidal (Akk.) RB. 273.
i Mykidale (østre) RB. 472. Møegedall 1617. Nævnt som Underbrug
1666, se ovfr.
Navnet forekommer ogsaa, i Nutidsformen Møgedal, i S. Undal, i Kvinesdal,
i Helleland og i Høiland. Samme Forled utvivlsomt i Mykines (DN. I 315.
II 620. X 203), nu Møkkenes i Stokke og Møkenes i Vestre Toten. Herhen
hører vel ogsaa det oftere forekommende Myking (Haus, Manger, Lindaas;
ogsaa en Gaard i Aal i Hallingdal og en Sæter i Nes sammesteds, skr.
Myking ar i Gen. BK. 32 b og a M y kingum BK. 7), samt mulig nogle andre Navne.
Synes at maatte komme af mykr, myki f., Møg; Grunden, hvorfor dette Ord
skulde sammensættes særlig med dalr og nes, bliver rigtignok uklar.
Udtalen har aabent y eller ø paa alle de anførte Steder, undtagen ved Myking
i Aal, hvor der er opgivet lukt y. Udtalen Møkja-, som foruden her ogsaa
findes i V. Toten, maa enten udgaa fra en gammel Sideform Mykjar- eller
ogsaa være overført fra Fællesord, der ere sms. med denne Form af 1ste
Led (som Møkjalass osv.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
