Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’350
AKERSHUS
ogsaa denne Elv engang har hedet Ua, ligesom den ved GN. 101 omtalte,
med hvilken den tilsidst forener sig.
118. Murukoll. Udt. muruJcått.
Sidste Led maa være kollr m. i Betydning af rund Høide, og Navnet
tilhøre den Høide, der nu skrives Murukolhøgda, ved Grændsen mod Eidsvold
og Odalen. Iste Led i dette Navn skriver sig fra den nærliggende Sø, der
paa Kartet kaldes Murua. Dette Navn kan efter sin Form formodes at være
opr. Elvenavn. En Elv af Navn Murua findes endnu i Fjeldet S. for Vaage,
ligesom man i Nordli S. i Lierne har Muruelven og Murusjøen, jfr. ogsaa
Muru-kvisla, Elv østligst i Tryssil. Disse Navne kunde være opstaaede ved
Lige-dannelse af et gammelt Mara (af marr, Hest?).
119. Ilangsæter. Udt. i ’langsætra.
Som Navnet viser, opr. Sæter til Ilang GN. 100.
119,5. Faldet. Udt. fa’lle.
Se om Betydningen Indl. S. 49 under fall.
120. Gusterudsæter. Udt. gíissterúsætra.
Af lignende Navne kan jeg blot anføre Gusterud i Eidskogen og det
tabte i Gustu, der anføres i RB. 77. 184 og antagelig har ligget i Botne. I
dette Gusta stikker kanske et gammelt Elvenavn. Da der vel ikke er
Rimelighed for, at Gaarden i Eidskogen har havt Sæter her, maa det formodes, at
ogsaa her i Nes engang har været en Gaard Gusterud, som senere er sunket
ned til Sæter. Jfr. de følgende No.
121. 122. Sjoli Eng. Sjølisæter. Kaldes sjø"geli. —
Siofuar-lijd DN. I 119, 1312. Siørlij 1617. Skiøli Eng, dengang Underbrug
til Bjertnes GN. 141, og Schiøllie Sætter 1723.V8.
Sjóvarlíð, hvori Iste Led maa være Gen. af sjór m., Sø (Indl. S. 81
under sær). Her er forøvrigt nu ingen Sø, men vel en større Myr lidt
vestenfor Gaardene. Sjøli sees af Brevet fra 1312 dengang at have været
Gaard.
123. Ersrudsæter. Udt. æ’rrsrúsætra. — Erdsrud Sæter
1723.78.
Der gives ialfald nu ikke nogen Gaard Ersrud i saadan Nærhed, at den
kan antages at have havt Sæter her; formodentlig har altsaa her været en
Gaard af dette Navn (Eiriksruð, se Vestby GN. 69), der siden er bleven
Sæter.
124. Ingeborgrud. Udt. ingbørrü. — Ingibiorghrud DN. I
128, 1315. Engeborud 1666. Ingeborud 1723.74.
Ingibj argarruð, af Kvindenavnet Ingeborg (Ingibjqrg), jfr. S.
94 ovfr.
125. 126. Dystland østre og vestre. Udt. dy’sslann. — i
Dystalandom (søndre) RB. 468. i Diustalandum RB. 475. 476.
Dyste-lanndt St. 98. Disteland 1594.1U,1U. Dysteland 1666. Dystland (2
Gaarde) 1723.
* Dystulandir, af Elvenavnet Dysta; Elven kaldes endnu saa (den
løber paa Grændsen mellem Nes og Odalen, et Stykke østenfor Gaarden).
Elvenavnet har i nuv. Udtale Tostavelsestone. Om dets sandsynlige
Betydning se Aas GN. 65.
126,5. Haugen. Udt. hauen.
127. Togstad. Udt. täJcksta. — i Toghastodum (øvre) DN. IV
462, 1393 (her feilagtigt henført til Ulleren S. i Odalen), i Togha-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
