Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. EIDSVOLD
.381
139. Kalsegg. Udt. Tccéllsægg. — i Kalsægh RB. 237.
Kaltz-ægh (Akk.) RB. 264. Kalzeg DN. IX 316, 1462. Kalsseck NRJ. I
19. Kolsegh 1578. Kalßeegh 1593.Vi- Kalseeg 1666. Kals Egg
1723.
* Karlsegg?, af Mandsnavnet Karl og egg f. (Indl. S. 48).
140—142. Yenjer østre, søndre og vestre. Udt. vænnjcér.
— a Uiniu DN. I 165, 1328. a Vinium (østre) RB. 306. (vestre) RB.
431. Vynner 1520. Wenier NRJ. I 19. Wenner St. 96 b. Venner
1578. 1593.Vi,Vi- Venier JN. 325. Wenger (3 Gaarde) 1666.
Vinjar, Flt. af vin f., se Indl. S. 85.
143—145. Dønnum nedre, øvre og østre. Udt. dø"nnomm.
— in Dunhæimi DN. IV 94, 1312 (lat.). Dunæimmær (Nom.) DN. V
87, 1334. Duneim (Akk.) RB. 285. i Dunneimi RB. 427. Dønnem
DN. XIII 798, 1554. Donin St. 97. Dønnum 1578. Donnom 1593.
Vi,Vi,Vi- Dynenn OG. 32. 118. Dønnom 1617. Dønnum 1666.
Duneimr, af lieimr og den Stamme, man har i Verbet dynja, dønne,
larme. Hvor denne Stamme findes i Stedsnavne, er det gjerne Elve eller
Fosser, som have givet Anledning dertil. Dun findes som Elvenavn i Snorra
Edda I 576. II 479. Her tør det være Neselven, Tverelv til Andelven, hvorfra
Navnet er udgaaet. Samme Gaardnavn i Øre paa Nordmør (Dønnem).
146. Bjørke. Udt. bjøKrTce. — a Birki DN. VI 207, 1346. i
Birki RB. 306. Bircke NRJ. I 5. Biercke NRJ. I 19. Berckij 1593.
Vi. Bierche 1666.
Atter et Exempel paa, at birki n. er gaaet over til Bjørke (jfr.
Kraak-stad GN. 27).
147. Mork. Udt. marle. — Mørck 1578. Morck
1593.Vi-1666. Morch 1723.
* Mork f., Skoven.
148. Blekstad. Udt. blæ’Msta. — a Blegastadum DN. VI 207,
1346. i Blækistadom RB. 475. Bleckstad NRJ. I 19. Blegstadt 1578.
i5.93.V2. Blegstad 1666. 1723.
De ældste Skriftformer antyde, at Navnet maa være af anden Oprindelse
end GN. 25 i Nes; men de ere indbyrdes modstridende, og der lader sig
neppe bygge noget sikkert paa dem. Kunde tænkes at være samme Navn
som det dunkle Blekastad i Sel i Gudbrandsdalen. Ogsaa i Aamot findes der
et Blekstad, som maaske igjen er forskjelligt.
149. Aamot. Udt. å’mått. — Amot RB. 429. Amod NRJ. I
19. Aamodt 1593. V2. 1666.
imot, Aamødet.
150. Nes. Udt. nes. — Nes RB. 430. 431 s. Neß St. 96 b.
Ness 1578. Nees 1593-Vá. Ness 1666. Næss 1723.
Nes n., Neset.
151. Brensmork. Udt. bræ’nnsmårJc. — Brennessmarck NRJ.
I 19. Brendismarck 1578. Brendtzmorck 1593. Vi. Brendzmarck
1666. Brensmorch 1723.
* Brennismork? Om en mulig Forklaring af Navnet se Asker GN.
9. Sidste Led mork f., Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
