Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’382
AKERSHUS
152. Sigger ud. Udt. siggerú. — Sugerudt 1578. Sijgerud
1593. Vi. Sigerud 1666. Siggerud 1723.
* Siggaruð, af Mandsnavnet Siggi, Kjæleform af Sigurðr eller et
lignende Navn, eller Sigguruð, af det tilsvarende Kvindenavn Sigga, jfr.
Kraakstad GN. 104.
153. Skofset. Udt. skä ff set. — Skoptasætr RB. 429.
Skoffte-sether St. 96. Skofftesett 1578. Skoffteset 1593-Vi. Skoffset 1666.
Schoffset 1723.
Skoptasetr, af Mandsnavnet Skopti, jfr. Aas GN. 8.
154. Kappaasen. Udt. kdppåsen.
Dette Navn har jeg ikke fundet andensteds; derimod findes Kapperud
(Vaaler Sol. og N. Land) og Kapstad (Eidskogen, S. Holmedal, Breim; ogsaa
om en forsvunden Gaard i Sparbuen); det sidste Navn skrives Kappastadir
i RB. 461. Kunde disse Navne antages at komme af et Mandsnavn Kapp i,
som Lundgren S. 136 forudsætter efter svenske Stedsnavne? Dermed vil
dog intet være afgjort om Oprindelsen til nærværende Navn, der mulig er
temmelig nyt.
155. Blakkesrud. Udt. blcekkersú. —■ Blakinzrudh RB. 430.
Blackeßrudt St. 96 b. Blackensrud 1578. Blagißrudt 1593.Vi.
Bla-ckennsrudt 1617. Blachisrud 1666. Blachesrud 1723.
* Blákinnsruð, efter et Mandstilnavn blákinnr (eller mulig
blá-kinn), Blaakind (eller Sortkind). Blákinn findes som Kvindetilnavn (K.
Rygh S. 6). -n her gaaet over til r ligesom i GN. 56 ovfr. (eller er det r i
-ruð, som er flyttet, efter at n var bortfaldet?).
156. Boksrud. Udt. bó’kksrú. — Buxrad RB. 420.
Buxer-rudt St. 95. Bougsrudt 1617. Boxerud 1666. Boxrud 1723.
Sandsvnlig Bukksruð, af Dyrenavnet bukkr, Buk, brugt som Tilnavn
(K. Rygh S. 9).
157. Kroksrud. Udt. kró’kksrú.
Vel Króksruð, af Mandsnavnet Krok (Krókr); Gaardnavnet er
formodentlig gammelt.
158. 159. 161. 162. Aas vestre, ostre, søndre og nordre.
Udt. ås. — i Ase DN. IV 111, 1316. V 93, 1335. i Aase (søndre)
DN. IV 300, 1356. i Ase DN. IV 305, 1357. Aas (Akk.) RB. 285.
a Ase (øvre) RB. 306. Norderaas (Akk.) RB. 259. Ass NRJ. I 19.
Aass 1520. 1578. Aaß 1593.Vi,Vi,Vi,Vi- 1666. 1723 nævnes
Gaut-rud Eng som Underbrug under Østre Aas.
Ass m., Aasen.
158,2. Linløkken. Udt. linnlyk-fyi.
161 , 3. Grøndalen. Udt. grø inndalen.
162, 2. Kvedalen. Udt. kve dalen.
Snarest af Kve f., nu paa mange Steder brugt Form af oldn. kvi, Fold
for Kvæg. Efter Stedforholdene var det dog ogsaa muligt at tænke paa det
gamle Elvenavn Kvæða (af kveöa, synge) som Iste Led (jfr. Bd. I S. 58).
160. Østby. Udt. øssby. — Ossby NRJ. I 19. Oußbye 1578.
1593.Vi- 1666. Ousbye 1723!
* Austbýr, Østgaarden; er vel en tidlig udskilt Part af Aas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
