Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’384
AKERSHUS
Til mulig Forklaring af lste Led har Prof. Bugge gjort mig opmærksom paa
oldn. hamulgrýti, Sten i Jorden (nyere Humul m.), der kunde passe godt
til Dannelse af Stedsnavne.
169. 170. Hol øvre og nedre. Udt. hol. — a Hole DN. I
165, 1328. af Hole RB. 278. i Hole (nordre) RB. 430. af Holi
(øvre) RB. 481. Hole NRJ. I 18. Holl St. 96 b. Huol 1578. 1593.
Vi,Vi. Hoel 1666.
Ho 11 m. (Indl. S. 56). Samme Navn har man i GN. 58; enkelte af de
ovfr. anførte Steder kunde mulig angaa den sidste Gaard.
169, 7. Graslien. Udt. gra slia.
171. 172. Sander nedre og øvre. Udt. sanner. — i Saundhum
DN. IV 263, 1348. i Sandom RB. 241. af Sandum (øvre; trykt
Saudum) RB. 481. Sander 1520. Sand NRJ. I 18. Sannder St. 96.
Sander 1578. 1593.Vi,Vi. OC. 2. 1666.
S an dar, Flt., Sandene.
173. Rønsen. Udt. rø’nnsen. — af Ræimsinni (nordre) RB.
481. Rønssøn NRJ. I 18. Rønnßenn St. 96. Rønsenn 1578. 1593.
Vi. Rønßen 1666.
Da ei ikke sjelden i MA. findes skr. for i, især naar følgende Stavelse
liar i, kuude den opr. Form være Rem s in, og dette forklares af Plantenavnet
Rams. ms, som ikke sjelden ellers, gaaet over til ns. Navnet findes ikke
andensteds. At bemærke er, at Endelsen udtales -en; man skulde have ventet
-i, efter den Form, de med vin sms. Navne nu pleie at have her i Egnen.
174—176. Habbarstad søndre, nedre og nordre. Udt.
h♂b-bästa.— a Hagbarstodum DN. V 165, 1349. i Habbardzstadhom RB.
429. Aapelstad (!) 1520. Habordstad NRJ. I 18. Habillstadt St. 96.
Habelstadt, Habbilstadt 1578. Hobelstad 1593.Va,Vi,Vi- Haberstad
1617. Habberstad 1666.
Hagbarðsstaðir, af Mandsnavnet Hagbarðr, se Ullensaker GN. 114.
177. Lynes. Udt. lý’nnés. — Lyunes RB. 430 (i Udgaven
trykt Lynnes). Lydenees NRJ. I 18. Lienes 1557. Liunneß St. 96 b.
Lynnes 1578. Liunes 1593. V*. Lyenes 1666. Lynnes 1723.
Lýunes, ved Vormen, nær Udløbet af en større Tverelv, der kommer fra
Lysjøen paa Grændsen mellem Eidsvold og Stange. Man kunde deraf med
Sikkerhed slutte, at lste Led er Tverelveus gamle Navn, og dette bekræftes
derved, at Elven i DN. V 165 (1349) nævnes Lya, i Anledning af en ved den
anlagt Mølle, — et af de faa Tilfælde, hvori et gammelt Elvenavn forekommer
i de os nu tilgjængelige Kilder fra MA. Elvenavnet kan forklares af Adj.
lýr (hlýr), varm, mild; det bruges endnu om en Elv i Aal i Hallingdal.
178. 179. Brøstad søndre og nordre. Udt. brø’ssta. — i
Brautastodum (vestre) DN. V 165, 1349. i Brautastadhum (vestre)
DN. I 337, 1378. Brautastadir (Nom.; vestre) DN. I 369, 1386. af
Brøytastadom (østre) RB. 481. Brautestat 1520. Brødestad NRJ. I
18. " Brødstadt 1578. Brodstadt 1593.Vå,Vi. Brustad 1666.
Brudstad 1723.
Brautastaðir skrives ogsaa en Gaard i Nannestad (GN. 62). Jeg
forstaar ikke Navnet. Det kunde opr. have lydt B r a u ta r s t aðir, hvori lste
Led var Gen. af braut f. (Indl. S. 45); men ingen af dette Ords kjendte
Betydninger gjør det skikket til Sammensætning med staðir. Et Elvenavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
