Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. EIDSVOLD
.385
Braut var kanske tænkeligt; men en saadan Forklaring vilde ialfald ikke
passe ved Gaarden i Nannestad.
178,5. Tronstuen. Udt. tró’nnstúa.
180. Ijødal. Udt. jø"él — Liødell 1593.74. Liødull 1617.
Liødal 1666. Liødahl 1723.
Mulig Lýudalr, af det ovfr. omtalte Elvenavn Lýa; Gaarden ligger i
kort Afstand fra denne, ved en liden ned til den løbende Bæk. Jeg er dog
ikke sikker paa, om denne Forklaring er lydlig mulig.
181. Habbarstadbakken. Udt. hdbbästabaJcJcen.
Se GN. 174.
182. Holt. Udt. hølt. — Holt 1520. 1666.
* Holt n. (Indl. S. 57).
183. Fremmin med Vaatliengen. Udt. fræmminn.— r)
Fryd-mynne NRJ. I 5. Fryndmynne NRJ. I 18. Fremmende 1578.
Fremendt 1593.Vi. Fremmitt 1617. Fremmen 1666. 1723. 2) Watlj
Eng, Underbrug til Fremmin 1666. Wotliengen, Underbrug til Dokken
og Berger 1723.
*) De ældste Skriftformer gjøre det sandsynligt, at sidste Led er minni
(mynni) n., Munding. Dette Navn, i usms. Form, bærer en anden Gaard paa
Vestsiden af Vormen (GN. 212), fordi den ligger ved Vormens Udløb af Mjøsen.
Fremmin ligger paa Østsiden af Elven lidt sydligere, dog i kort Afstand; den
er derfor sikkert ogsaa benævnt efter Mjøsens «Munding». Navnet har i
senere Tid været forvansket til «Fremming». — Om 1ste Led kan jeg ikke
give nogen sikker Oplysning.
2) Vaatliengen skal ikke kjendes nu; skulde efter en Oplysning i
Matri-kelen af 1723 ligge «strax ved Fremmen».
184. 185. Røisi nedre og- øvre. Udt. røisi. — i Ræysi DN.
IV 264, 1348. i Røysom RB. 220. Reyßenn 1557. Røser 1578.
1593. Vi- Røesenn 1617. Røssi 1666. Røssie 1723.
R ø y s i (H r ø y s i) n., Gøsen. Flertalsformen i RB. vækker ingen
Betænkelighed, da der saa ofte er Ustøhed i Brugen af Ent. og Flt. i
Steds-navne i MA.s skriftlige Kilder. Antydninger til, at i har holdt sig i Udtalen
i Intetkjønsord af denne Form, findes ogsaa ellers i denne Egu, se Ullensaker
GN. 115. jfr. ogsaa Feiing GN. 17.
185. Nabvangen.
Opr. Sæter, som -vangen antyder, jfr. Indl. S. 84. Første Led efter det
karakteristiske Fjeld Nynabben, som reiser sig ligeoverfor Minne, og paa hvis
Skraaning Stedet ligger. «Nabben» findes paa Østlandet især i Glommens
øvre Dal; Navnet betegner ikke overalt et Fjeld (noget opstaaende), men
ogsaa tildels Halvøer og lign. (noget fremstaaende). I de enkelte Tilfælde,
hvor Udtalen kjendes, har det Tostavelsestone og svarer saaledes til en oldn.
Form n a b b i m.
186. Dorr. Udt. äårr. — i Duri RB. 429. Dor St. 96. Doer
1578. 1593.Vi. Daar, Dor JN. 68. 323. Døer 1617. Dohr 1666.
Dor 1723.
Navnet maa være Hankjøns- eller Intetkjønsord. Skulde det staa i
Forbindelse med oldn. dy r r f. Flt., i Gen. dura, Døraabning? Gaarden ligger
ligeoverfor Minne, paa den anden Side af Mjøsens Udløb. — Navnet er første
Led i det ved Slutningen af dette Herred omtalte gamle Bygdenavn Duráll.
Kygh. Gaardnavne II.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
