Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’386
AKERSHUS
187. Ovri. Udt. a vri. — Ofreidi (Akk.) i Varmudale RB. 298.
Øffre 1617. 1666. Øfre 1723.
O f rei ð, samme Navn som Nes GN. 202. Her kan maaske Benævnelse
med -eið være fremkaldt ved Strømmen i Udløbet ved Minne, der om
Vinteren bar bevirket Afbrydelse i Isveien.
188. Langset. Udt. Idngset. — Langset 1666. 1723.
* Langasetr, jfr. Indl. S. 74 nnder setr, oftere forekommende Navn.
189. Holtet nedre. Udt. hølte eller nerhølte. — Holtet 1723.
Den bestemte Form af h o 11 n. Formen viser, at Navnet ikke er meget
gammelt, jfr. Indl. S. 12.
190. Lønlien. Kaldes ø"verhølte. — Lønneli 1666. Lønnelie
1723.
Snarest af Trænavnet Løn.
191. Orbæk. Udt. ørbækk. — Ørbeck 1617. Ørebeck 1666.
Ørebech 1723.
Maa her, som andensteds, være Aurriðabekkr, Ørretbækken, jfr.
Vestby GN. 41. Her løber en Bæk nd i Mjøsen.
192. 193. Korslund ovre og nedre. Udt. Tcarslunn. —
Korß-lund 1593.74. Kaarslund (2 Gaarde) 1666.
Iste Led kan enten være Gen. af det gamle Mandsnavn Kárr eller
ogsaa kro ss m., Kors (Indl. S. 62), som heromkring nu har samme Form
som i Skriftsproget. Det sidste vel sandsynligst.
191. Brøhaug. Udt. brø"hau. — Brøhoug 1666. Brohoug (!)
1723.
Kan være Breiðhaugr eller Breiðihaugr, den brede Haug, ligesom
Brøholt paa fl. St. er Breiðaholt (Hobøl, Røken, Stokke, jfr. Bd. I S. 379).
195—197. Ulven søndre, øvre og nedre. Udt. ø’lve. —
Alffuedt 1593.74,7i. Ulved 1617. Wlffuind (3 Gaarde) 1666.
Efter de tidligste bevarede Vidnesbyrd, der dog, som det sees, ikke gaa
ret langt tilbage, skulde sidste Led være eið. Dette falder lidet troligt;
Gaarden ligger ved Bredden af Mjøsen, uden at der er Elv i Nærheden eller
nogen Bygd indenfor. Disse Skriftformer bero derfor sikkert paa en feilagtig
Slutning af Udtalen, der vel allerede dengang har lydt som nu. Den gamle
Form maa være Qlfvin (andensteds i MA. gjerne skr. Aulfuin), sms. af
al fr m., Grus (Indl. S. 41) og vin. Om forskjellige andre Former, hvori
dette Navn ellers fremtræder, se Aker GN. 131 og Nes GN. 168.
198. Skraarud. Udt. skrå’rú. — Skrorud 1593.74. Skrarud
1617. Skraarud 1666. Schraarud 1723.
Skraa- findes som Iste Led i endel Stedsnavne. To af disse, Skraastad
i Vang Hdm. og Skraarud (nu forsvundet) i Sigdal, skrives S kr a- allerede i
MA. (DN. IV 472. 478, 1395 og RB. 279; DN. IX 193, 1399). Til disse Navne
er ingen Forklaring funden; paa det i sen Tid i Skriftsproget optagne Adj.
skraa kan her ikke tænkes. I nogle Tilfælde, saaledes ogsaa her, var det
muligt, at 1ste Led kunde være afkortet af Skropa-, af det gamle
Mands-navn S kr o pi, se ovfr. S. 124. Jfr. ogsaa Fjordnavnet Skraat] orden i
Aa-fj orden.
199. Lønkjernlien. Kaldes lø’nnlçcenne.
Formodentlig af samme Oprindelse som GN. 190.
200. Brøstadgruben. Udt. brøsstagruva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
