Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
HEDEMARKEN
370. DN. II 262. IV 365. VI 255); men i Sms. med berg er det rimeligere
at forstaa det som Dyrenavn («Bamseberget»), medens Bamsrud i Eidsberg
og Bamserud i Etnedalen sandsynlig stamme fra Mandsnavne! (jfr. Bd. I
S. 154).
198. Kvarberg. Udt. Icvarbér. — Huaberg 1520.
Huar-beck (!) 1578. Huarbergh 1593. 1604.Vi. Huarberig 1669.
Qvar-berg 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Vaage, der skr. a Huarbærghumi DN.
VI 350 og paa fl. St. i MA., ligesom det ogsaa her i de ældre Jordebøger har
Hv-, Dette støtter, hvad man paa Forhaand maatte formode, at Navnet har
lydt H v ar f berg, af det i Indl. S. 58 omtalte hvarf n., der bruges om
fremspringende Nes og lignende Situationer, hvor man gjør en Vending, naar
man farer forbi dem og taber Udsigten til det, som ligger bag Fremspringet.
Navnet passer godt her. Gaarden ligger under den ved No. 196 omtalte i
Furnesfjorden fremspringende Høide, hvor Fjorden tillige gjør en Bøining.
199. Aannerud. Udt. ø nnru (lydende mod øiinn-). —
Annder-rudt 1604.Vi. Aanderud 1669. ’l723.
* Arnaruö eller Arnarruð, jfr. GN. 2.
200. Kvalstad. Udt. Icvalsta. — Hualestadt 1520.
Hual-stadt HC. 1578. 1593. Hu alis ta 1604. Vi. Hualstad 1669.
Hwal-stacl 1723.
* Hvalsstaðir, samme Navn som Hvalstad i Asker (Bd. II S. 154).
Udtalt med Kv-, som her, har man Navnet i Kinn og i Overhallen; jfr. ogsaa
Kvalseng i Opdal, hval r (Hval) synes at forekomme som Tilnavn (K. Rygh
S. 30); men saa mange Gaardnavne i vidt skilte Dele af Landet kunne
vanskelig forklares af et Tilnavn. Det bliver derfor sandsynligt, at li v air, i
Lighed med flere andre Dyrenavne, engang har været brugt som Mandsnavn;
noget andet Spor dertil vides dog ikke at være fundet.
200,2. Mattisstuen. Udt. mattisstugua.
201. Hol. Udt. hol — Hord 1520. Hoell 1578.
1604.Vi-1669. Hoel 1723.
* Hóll m. (Indl. S. 56). Formen Hord i 1520 er at mærke som et
sikkert, forøvrigt langtfra enestaaende Exempel paa den i 16de Aarh. ofte
fremtrædende Tilbøielighed til at udtrykke tykt 1 med rd ogsaa i Tilfælde, hvor
det sproglig var opr. 1. Denne Misforstaaelse forudsætter med Nødvendighed,
at den «tykke» Lyd af 1 allerede da var indkommet i Udtalen.
202. Rør. Udt. rør. ■— a Reyri Haakon Hærdebreds Saga
Kap. 1 (Fornm. s. VII 252) og fl. St. i Kongesagaerne ved den Tid.
Roor 1520. Røer 1616. Røer med Bangsberg 1723.Vi-
liøyrr m., se GN. 18. Gaarden nævnes i Kongesagaerne som Hjemsted
for den i Haakon Hærdebreds og Magnus Erlingsens Tid ofte omtalte Jarl
Sigurd Haavardsen, der faldt i Slaget paa Re i Ramnes i 1163. Paa Gaarden
stod i den katholske Tid en Kirke, se «Nedlagte Kirker» nedenfor. — Det
1723 anførte Bangsberg er GN. 197.
202, 1. Sveen. Udt. sve a, rø’rsvéa.
203. 204. Berg ostre og mellem. Udt. ausboérj, mt
üömm-bdérj. — a Berge DN. III 513, 1432. AB. 104. Berg OE. 115.
Øster-bergk, Middelbergk 1578. Berrigh 1604.Vi.7i- Berig 1669. Berg
østre og mellem 1723.
Berg n. (Indl. S. 43). Kirke paa Gaarden i den katholske Tid,
se-«Nedlagte Kirker» nedenfor. Den «vestre» Berg-Gaard er følgende No.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
