Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
HEDEMARKEN
Folkesproget at være Hankjønsord, men i dets ikke sjeldne Forekomst i
Stedsnavne fra nyere Tid viser det sig overalt at være af Intetkjøn. Rettere
at skrive -høgstet.
420. Vesterlien. Udt. vai ssterlia. — Lien vestre 1723.Vs.
421. Kinne nedre og øvre. Udt. lçiime. — i Tiornæ DN.
IX 171, 1370. i Thyorno, Tiornno, Thyærne DN. VIII 326, 1435.
a Tiære (!, øvre) DN. XII 219, 1487. i Kiernæ, Kiennene 1520.
Kiende 1578. 1593. Kiennde 1604.7i.7i. Kiende, Kinde 1669.
Kiende nedre med Torstad og øvre 1723.
Efter de ældre Former antagelig Tjarni, Dat. af tjarn n. (se Indl.
S. 81 under tjo rn). Jfr. GN. 325. Ligger i Nærheden af et lidet Tjern.
421,3. Sjusjøen. Udt. sjusjø’n.
Kaldet efter en Sø oppe i Bygdens Sæterregion. Intet sikkert kan siges
om Navnet; kunde nok tænkes at være en Udtaleændring af Sjulsjøen, af
Mandsnavnet Sjul (Sigurðr).
423. Solbjør. Udt. salbjør. — Soolbiergar DN. I 578, 1446.
Solberigh AB. 130 s. i Solbergom, a Soolbergi DN. IX 319 f., 1464.
a Solberge DN. II 689, 1486. Solberg 1520. Soolberg OE. 115.
Solberg 1578. Solberrigh 1604. Vi- Solberig 1669. Soelberg 1723.
* SólbjQrg (eller i Flt. Sólbjargir), se GN. 164.
424. Møkkelaasen. Kaldes asen.—Møchelaas 1669. 1723.Va.
Det ældre Navn betyder Storaasen, af my kiil (mi kiil), stor.
425. Steinseng. Udt. steVnsæng.
Mulig opkaldet efter GN. 196.
426. Torstad. Udt. to"rsta (ogsaa hørt to"lstd). — Torstad,
nævnt som Underbrag til GN. 421 1723.
Kommer af et af Personnavnene Þórir, Þóra eller J> ó r ð r.
427. Ulven. Udt. ulve. — Ulffuen 1578. Wlffuen 1669.
Ulven 1723.Vi-
Se GN. 233 og 392.
428. Sæter. Udt. sæter. — Setter 1669. Sætter 1723.Vs.
* Setr eller Sætt n., se Indl. S. 74, jfr. GN. 371 og 388.
429. Skrukkerud. Udt. sJcnikkrú. — Skruckerud 1593.
1604. Vi. Skrucherud 1669. Skrokerud 1723.
Vel Skrukkuruð, hvori Iste Led er skrukka, der her, som bevislig
andensteds, kan have været Elvenavn; her er en Bæk. Skrukbækken kaldes
en Bæk andensteds i Ringsaker (falder i Moelven strax nedenfor dens Udløb
af Næren), og Skruckuån er efter Karter Navn paa en Elv i Sverige, der fra
Herjedalen gaar ind i Dalarne; jfr. ogsaa Bygdenavnet Skrukkelien i
Hur-dalen (Bd. II S. 420).
429,7. Henna. Udt. hæ’^a, Dat. hœ’n.
Formodentlig gammelt Navn og beslægtet med flere andre Navne
omkring i Landet, hvis Betydning forresten ikke kjendes: Hennen i Kvernes og
i Aure (det første efter nuv. Udtale svagt, det andet stærkt bøiet
Hunkjøns-ord), H e n n i n, nu Henni, i Nes Rom. (Bd. II S. 353), Henning i Sparbuen
(Henninjar), forsvundne Gaarde af samme Navn i Hobøl og i Høland (Bd.
I S. 393. II S. 207) og mulig flere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
