Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINGS AKER
II
430. 431. Berg ovre og nedre. Udt. Idérj. — Bergh 1604.Vi.
Berig 1669. Berg øvre og nedre 1723.Vs,Vs-
* Berg n., se Indl. S. 43.
432. Moen. Udt. mo’n. — Moen 1669. 1723.Vå.
* Mór m., se Indl. S. 67.
433. Bergseng. Udt. bce’rrsceng. — i Barsenge 1520.
Bors-enng 1578. Berßenngh 1593. 1604. Vi. Berßeng 1669. Berseng
1723.
* Bergseng, fra først af vistnok en Part af Berg.
434. Hauknes. Udt. hauJcnés. — Hochneß 1669. Hochnæs
1723. Vs-
Kan være enten Hauknes, der kommer direkte af Fuglenavnet h a u k r,
Høg, eller Haukunes, af et deraf afledet Elvenavn Hauka. Gaarden ligger
ikke langt fra en Elvs Udløb i Mjøsen; Hauka og Haukaaen ere almindelige
Elvenavne.
435. Skog. Udt. skau. — Schoug 1669. Skoug 1723.Vs.
* Skógr m., Skoven. Fra denne Gaard antages den fra Magnus
Erling-sens Saga bekjendte Markús á Skógi at have været.
436. Rud. Udt. rú. — Ruud 1669. 1723.Vs.
* R u ð n., Rydningen.
437. 438. Hala nedre og øvre. Udt. hala. — Hale HG.
1669. Halae 1723; Øvre Hala anføres da tidligere at have ligget
under Hauknes.
* Hali m., Halen, se Indl. S. 52. Navnet sigter her vistnok tilet
fremspringende Fjeld. Den i senere Tid brugte Form Halla sees af Udtalen at
være feilagtig.
439. Lovisendal. Kaldes ælvsvéa.
Gaarden ligger ved den under GN. 434 omtalte Elv.
440. Kristiansborg. Kaldes brænßia.
Det sidste Navn er det i Indl. S. 45 under brenna omtalte
Enstavelsesord Brenn.
441. Ottersborg. Kaldes mý’ta.
Flere med det sidste Navn sikkert beslægtede Navne forekomme. Myte
findes som Sæternavn paa 3 Steder i Hallingdal, ligesom ogsaa en Sæter i
Jostedalen heder Myten; My ting er Sæternavn i Bøverdalen i Lom og i
Vangsnes i Sogn, samt Gaardnavn i Ringebu (der nu Mytting, udt. med lukt
y). Det sidste Navn ialfald er gammelt; Gaarden nævnes 1432 og 1458, skr.
i Myting, Mytinge (DN. II 533. V 588). Har mulig Sammenhæng med
Folkesprogets muta, at skjule, gjemme væk.
443. Fredriksliaab. Kaldes fau\slcrú.
Fauskerud har til Iste Led f au skr m., der i Oldn., ligesom endnu,
brugtes om trøsket, forvitret Træ; i denne Betydning er det vel at forstaa
ogsaa i de fleste af de mange fra det stammende Stedsnavne. Det findes ofte
som Gaardnavn usms., mest i Flt. (i nyere Form Fausk, Føsk, Fauske, Føske,
Føsker), og som Iste Led i en hel Del sms. Navne. Det oftere
forekommende Skjærnavn Fausken, Fauskan maa derimod være at forstaa paa anden
Maade.
445. Jørgensborg. Kaldes rø’lsrü.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
