Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
HEDEMARKEN
Det sidste Navn har vel snarest sin Grund i, at Stedet engang har
ligget under en af Gaardene Rør (GN. 18. 202). Havde der været Rimelighed
for at tillægge det nogen større Ælde, kunde man have antaget
Reiðulfs-ruð, af Mandsnavnet Reiðulfr, for opr. Form, eller ogsaa Rolfsruð, af
R o 1 f r (jfr Bd. II S. 279).
448. Svartaasen. Udt. svaltåsen. — Suartaaßen 1669.
Sort-aasen med Rubert 1723.Vi-
449. 450. Haugen nordre og søndre. Udt. haugen. — Hougen
1669. Nordre og Søndre Hougen 1723.Vi,Va.
451. Fælugstad. Udt. fcélugsta.
Navnet kan ikke være gammelt; det kan være dannet af Adj. ferdug
(færdig), brugt som Tilnavn. Efter Ross har dette Ord ogsaa Betydningen:
frisk, førlig, og: forretningsdygtig, flink til at faa noget istand.
452. Kristinelund. Kaldes slcigbr(jenßi.a.
Hvad Slag- her betyder, kan jeg ikke sige. Om dets Forekomst i andre
Navne se Romedal GN. 28.
453. Petersborg. Kaldes grasbakken.
455. Erdinansborg. Kaldes hcéssjasvéa.
lste Led af det sidste Navn er vel Hesja f., Stillads til at hænge Græs
paa til Tørring.
457. Rydningen. Kaldes Tculperú. — Rødningen 1669.
17 23. Vi-
Kulperud maa være sms. med Kulp m., Hul, Fordybning.
458—460. Bruget nordre, mellem og søndre. Udt. brulce.
— Nordre Buraas eller Nordrebruget, Buraas eller Mitbruget og
Stor-hougen eller Søndrebruget 1723. Vi, Vi, Vi-
Om «Bruget» som Gaardnavn se GN. 184,4. Gaardene sees af
Matrikelen af 1723 opr. at have havt andre Navne; det ene af disse, Buraas, vil
gjenfindes nedenfor under «Forsvundne Navne».
461. Mikkelstuen. Udt. mtJçJçelstugua; kaldes ogsaa
bruTcs-stugua.
462. Nyborg. Kaldes lonsvéa.
Har sit Daglignavn efter en nærliggende Elveudvidelse, kaldet
Lon-tjernet, hvoraf ogsaa den følgende Gaards Navn kommer. Om Betydningen
af lón se Indl. S. 66.
463. Lonbakken. Udt. lo’nbaJcIcen. •— Lundbachen 1723.Vi.
Se GN. 402.
464. 465. Hemma nordre og søndre. Udt. hemma.
Maa være Flt. af Hem (Heim) m., der paa Oplandene ofte forekommer
som Navn paa beboede Steder af senere Oprindelse, paa andre Steder som
Intetkjønsord. Havde vi her havt den sidste Kjønsform, maatte Navnet være
udtalt med Enstavelsestone.
467. Moseviken. Udt. masåvika.
Udentvivl af mo si m., Mose, maaske her at forstaa som Plantenavn
(Indl. S. 67).
468. Bjørklisveen. Udt. bjø"rlcUsvéa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
